Regeringen vil med et nyt lovforslag om CFC-beskatning skade store danske virksomheders konkurrenceevne kraftigt.
Ørsted har opgjort, at hvis de nye regler gennemføres uændret, så vil et bud på en havvindmøllepark gøres 1 mia. kr. dyrere, og så vinder virksomheden formentlig ingen budrunder i fremtiden. Hvis vi skal være en grøn vindernation, så må vores skatteregler ikke spænde ben.
Den gode nyhed er, at med en lille tilføjelse til lovforslaget, så kan vi sikre robuste skatteregler, uden at det går ud over virksomhedernes konkurrenceevne.
I de seneste år har der både i Danmark og fra international side været stort fokus på at stoppe skatteunddragelse. Og der er naturligvis en dagsorden, som Dansk Erhverv støtter 100 pct. op om.
Skatteunddragere snyder nemlig ikke alene statskassen og dermed os alle sammen, men opnår også en konkurrencefordel i forhold til de virksomheder, der betaler den skat, de skal.
Regler bliver ikke implementeret ens
Danmark har længe gået foran og har haft strammere værnsregler end landene omkring os. Ud over at have givet os et robust skattesystem, så har det imidlertid også haft en pris for danske virksomheder, der har oplevet administrative byrder, som konkurrentvirksomheder i andre lande ikke har haft.
Danmark har dog spillet efter de internationale selskabsskatteregler, hvor overskud beskattes i det land, hvor det er skabt. Hvilket har medført, at en dansk virksomheds datterselskab i for eksempel Tyskland har kunne konkurrere på lige fod med tyske virksomheder og andre landes datterselskab, fordi alle har betalt den samme skat i Tyskland.
Da OECD for et par år siden besluttede at gå helhjertet ind i arbejdet med skatteunddragelse, så blev det da også hilst velkomment af Dansk Erhverv, da tanken var, at mere ens regler ville give mindre snyd globalt, færre administrative byrder for virksomhederne og mere lige vilkår for danske og udenlandske virksomheder.
Desværre er der nogle gange langt fra den smukke tanke om ens skatteregler til fælles fodslag blandt landene. Reglerne er nemlig ikke blevet implementeret ens. Det seneste eksempel på dette er en opdatering af CFC-reglerne, som netop nu bliver behandlet i Folketinget. CFC (controlled financial company) er regler, der skal modvirke, at moderselskaber flyttet finansielle aktiviteter til lavskattelande og dermed unddrager sig skat i moderlandet.
Dette er et prisværdigt værnshensyn, som dansk erhvervsliv naturligvis også støtter op om. I Danmark har vi haft CFC-regler siden 1995, og de er normalt ikke et problem for de store danske virksomheder, som ikke udfører dispositioner, der alene er skattemæssigt begrundet. Dette understreges af, at CFC-provenuet fra store danske selskaber er begrænset, og flere store danske virksomheder betaler slet ikke CFC-skat.
Rammer langt forbi målet
Det nye forslag, som regeringen har fremsat, ændrer imidlertid grundlæggende på dette. Med de nye, stramme CFC-regler vil en lang række danske datterselskaber nemlig nu blive skattepligtige til Danmark.
Dette vil for det første føre til voldsomt meget administrativt bøvl – men endnu værre vil det medføre, at danske virksomheders udenlandske datterselskaber i et helt nyt omfang skal betale skat i Danmark.
Danske virksomheder vil desuden stå dårligt, når det for eksempel gælder opførsel af havvindmølleparker, men også når vores store medicinalflagskibe Novo Nordisk skal byde på udenlandske virksomheder.
Årsagen til misæren skyldes formentlig en skønsom blanding af frygt for et provenutab kombineret med manglende forståelse for, hvordan virkeligheden ser ud hos danske virksomheder. Resultatet er en værnsregel, som skyder langt forbi målet.
I Dansk Erhverv vil vi opfordre Folketingets partier til at lytte meget alvorligt til kritikken fra erhvervslivet. En værnsregel, der ikke sikrer mere provenu til statskassen, men derimod underminerer konkurrenceevnen for erhvervslivet, er ikke veldesignet og bør ændres.
Den gode nyhed er imidlertid, at man med et forholdsvist lille indgreb kan komme i mål med både værnsregel og lovforslag. Hvis man indfører en substanstest i lovforslaget, så kan man sikre, at CFC-reglerne kun rammer datterselskaber uden reel aktivitet. En sådan substanstest kender vi allerede i dag fra den danske selskabsskattelovgivning, og alle andre EU-lande har i forbindelse med implementeringen af CFC-reglerne valgt at have en substanstest.
Ørsted har opgjort, at hvis de nye regler gennemføres uændret, så vil et bud på en havvindmøllepark gøres 1 mia. kr. dyrere, og så vinder virksomheden formentlig ingen budrunder i fremtiden. Hvis vi skal være en grøn vindernation, så må vores skatteregler ikke spænde ben.
Den gode nyhed er, at med en lille tilføjelse til lovforslaget, så kan vi sikre robuste skatteregler, uden at det går ud over virksomhedernes konkurrenceevne.
I de seneste år har der både i Danmark og fra international side været stort fokus på at stoppe skatteunddragelse. Og der er naturligvis en dagsorden, som Dansk Erhverv støtter 100 pct. op om.
Skatteunddragere snyder nemlig ikke alene statskassen og dermed os alle sammen, men opnår også en konkurrencefordel i forhold til de virksomheder, der betaler den skat, de skal.
Regler bliver ikke implementeret ens
Danmark har længe gået foran og har haft strammere værnsregler end landene omkring os. Ud over at have givet os et robust skattesystem, så har det imidlertid også haft en pris for danske virksomheder, der har oplevet administrative byrder, som konkurrentvirksomheder i andre lande ikke har haft.
Danmark har dog spillet efter de internationale selskabsskatteregler, hvor overskud beskattes i det land, hvor det er skabt. Hvilket har medført, at en dansk virksomheds datterselskab i for eksempel Tyskland har kunne konkurrere på lige fod med tyske virksomheder og andre landes datterselskab, fordi alle har betalt den samme skat i Tyskland.
Da OECD for et par år siden besluttede at gå helhjertet ind i arbejdet med skatteunddragelse, så blev det da også hilst velkomment af Dansk Erhverv, da tanken var, at mere ens regler ville give mindre snyd globalt, færre administrative byrder for virksomhederne og mere lige vilkår for danske og udenlandske virksomheder.
Desværre er der nogle gange langt fra den smukke tanke om ens skatteregler til fælles fodslag blandt landene. Reglerne er nemlig ikke blevet implementeret ens. Det seneste eksempel på dette er en opdatering af CFC-reglerne, som netop nu bliver behandlet i Folketinget. CFC (controlled financial company) er regler, der skal modvirke, at moderselskaber flyttet finansielle aktiviteter til lavskattelande og dermed unddrager sig skat i moderlandet.
Dette er et prisværdigt værnshensyn, som dansk erhvervsliv naturligvis også støtter op om. I Danmark har vi haft CFC-regler siden 1995, og de er normalt ikke et problem for de store danske virksomheder, som ikke udfører dispositioner, der alene er skattemæssigt begrundet. Dette understreges af, at CFC-provenuet fra store danske selskaber er begrænset, og flere store danske virksomheder betaler slet ikke CFC-skat.
Rammer langt forbi målet
Det nye forslag, som regeringen har fremsat, ændrer imidlertid grundlæggende på dette. Med de nye, stramme CFC-regler vil en lang række danske datterselskaber nemlig nu blive skattepligtige til Danmark.
Dette vil for det første føre til voldsomt meget administrativt bøvl – men endnu værre vil det medføre, at danske virksomheders udenlandske datterselskaber i et helt nyt omfang skal betale skat i Danmark.
Danske virksomheder vil desuden stå dårligt, når det for eksempel gælder opførsel af havvindmølleparker, men også når vores store medicinalflagskibe Novo Nordisk skal byde på udenlandske virksomheder.
Årsagen til misæren skyldes formentlig en skønsom blanding af frygt for et provenutab kombineret med manglende forståelse for, hvordan virkeligheden ser ud hos danske virksomheder. Resultatet er en værnsregel, som skyder langt forbi målet.
I Dansk Erhverv vil vi opfordre Folketingets partier til at lytte meget alvorligt til kritikken fra erhvervslivet. En værnsregel, der ikke sikrer mere provenu til statskassen, men derimod underminerer konkurrenceevnen for erhvervslivet, er ikke veldesignet og bør ændres.
Den gode nyhed er imidlertid, at man med et forholdsvist lille indgreb kan komme i mål med både værnsregel og lovforslag. Hvis man indfører en substanstest i lovforslaget, så kan man sikre, at CFC-reglerne kun rammer datterselskaber uden reel aktivitet. En sådan substanstest kender vi allerede i dag fra den danske selskabsskattelovgivning, og alle andre EU-lande har i forbindelse med implementeringen af CFC-reglerne valgt at have en substanstest.
