Mulighederne for at tage til udlandet for at studere bør være mere vidtgående. Der er flere eksempler på, når udgiften ved at sende en ung til udlandet har betalt sig tilbage enten i form af banebrydende research eller dygtiggørelse inden for et felt. Det halter især omkring studievejledningenNoget sjældent er sket i dansk politik - der er opstået bred enighed. Hvis man lytter på tværs af det politiske spektrum såvel som til erhvervsfolk og studerende, bør flere danske studerende tage til udlandet og læse deres uddannelse. Alligevel kniber det med handling til at understøtte ordene. Og det kan ses ude i virkeligheden.I Danmark er det kun 2 pct. af de studerende, som læser hele deres uddannelse i udlandet ifølge den internationale organisation OECD. Til sammenligning formår Sverige at sende dobbelt så mange studerende afsted, og i Norge sender man helt op mod 7 pct. afsted. Hvis vi sammenligner os med andre europæiske nationer, ser det heller ikke lyst ud, hvor vi ligger markant under EU-gennemsnittet på 4 pct.
Og det er et problem, når vores generations succes er dybt afhængig af international forståelse og erfaring. En lang række multinationale virksomheder er for længst vokset Danmarks bruttonationalprodukt over hovedet. Digitale medier har gjort det muligt at være i konstant kontakt med mennesker fra nær og fjern. Læg hertil at de største problemer for vores generation er grænseoverskridende i deres natur. Klimaforandringer, migration, skattely skriger alle på globale løsninger.Ikke så mærkeligt at de unge bliver hjemmeMen det er alligevel ikke så mærkeligt, at danske unge bliver hjemme, når man ser på tilgængeligheden af ordentlig oplysning og vejledning om mulighederne for at læse i udlandet. I dag sidder studievejledere rundt om på landets folkeskoler, ungdomsuddannelser og institutioner uden de rette ressourcer til at oplyse om mulighederne verden over.Som bestyrelsesmedlemmer i Danish Students Abroad såvel som studerende, har vi gentagende gange oplevet, at danske studerende er på herrens mark, fordi deres studievejleder kun har kunnet fortælle om det danske uddannelsessystem. Ofte bliver studerende endda frarådet at rejse ud, da det er alt for dyrt. I Danmark kan man jo læse ganske gratis, så hvorfor rejse ud?Oplevelser på egen kropVi har selv oplevet på det på egen krop. Lad os give et eksempel.Da Morten fortalte sin vejleder på gymnasiet om sine planer om at læse i Kina, kiggede studievejlederen undrende på ham, rystede på hovedet og foreslog så, at Morten læste Kinastudier på Københavns Universitet i stedet. Det er rystende, at en studievejleder, der skal vejlede studerende bedst muligt, kan ende med at fraråde en studerende at læse kinesisk i Kina.Mange frygter, at vi mister dygtige danskere til udlandet, hvis vi opfordrer dem til at rejse ud. Men hvis danskere ikke rejste ud i verden, ville Danmark ikke have Clement Kjærgaard, Andreas Mogensen eller Susanne Bier. De har alle læst i udlandet og har bidraget markant til dansk samfund og kultur. For ikke at tale om hvordan Novo Nordisks grundlæggere bragte banebrydende insulinforskning hjem til Danmark efter et forskningsophold i USA. Danmark har simpelthen ikke råd til at tabe i det internationale uddannelseskapløb, hvis vi skal beholde vores førerposition som konkurrencedygtigt, innovativt og bæredygtigt samfund.