Lad mig slå én ting fast: Jeg er måske en halvsur, halvgammel kommunikationsrådgiver, der gennem de sidste 20 år har prøvet det meste, men som aldrig kommer til at anbefale mine kunder at anvende influencer marketing.
Og én ting til: når du har læst denne kronik til ende, ved du, om du er en medløbende, blåøjet annoncør, hvis marketingbudget blæser i vinden som et blad på en efterårsdag. Du ved det, hvis du tænker, at dette indlægs forfatter vitterlig er en sur gammel mand, der bare ikke forstår, at influencer marketing er det nyeste sort.
Der er tre ting, der gør, at du skal overveje ikke at bruge én eneste marketingkrone på influencer marketing.
Din troværdighed er i fare
For det første risikerer du at undergrave troværdigheden omkring dit brand. Simpelthen fordi, den del af markedet, der bare er nogenlunde begavet, godt ved, at du har hyret og betalt bloggeren eller instagrameren i dyre domme for at elske dit produkt og prise det i vederkvægende vendinger.
Sat på spidsen, skal du vide, at vi kunder bare tænker, at du har betalt et i postmodernistisk forstand populært menneske for at lyve, så dit produkt fremstår attraktivt.
Jeg ved godt, at forbrugerombudskvinden forsøger at komme efter de influencere, som ikke tydeligt angiver, at deres opslag eller indlæg er reklame. Men den travle forbrugerombudskvinde kan kun foretage stikprøver og spotvise undersøgelser.
F.eks. offentliggjorde hun i sommer en undersøgelse om, at man havde undersøgt 37 influencere. Heraf blev fire af dem politianmeldt, ti fik en indskærpelse, og otte blev orienteret om lovgivningen. Det vil altså sige 22 ud af 37 i større eller mindre grad var blevet taget med fingrene i kagekassen. Eller med andre ord: lige knap 60 pct. af disse influencere løj på deres kunders vegne.
Det er mange, og det kalder naturligvis på, at de populære influencere, som lever af at lyve, skulle tage at finde sig et anstændigt stykke arbejde, mens de kunder, der betaler høje honorarer for løgnene skulle tage at passe bedre på deres brand. For vi har jo alle sammen lært derhjemme, at man ikke må lyve. Og dem, der alligevel gør det, bryder vi os ikke om.
Du risikerer lovbrud
For det andet risikerer du som annoncør at bryde loven. Paragraf seks, stykke fire i markedsføringsloven står nemlig tindrende klart: ”En erhvervsdrivende skal klart oplyse den kommercielle hensigt med enhver form for handelspraksis, herunder reklame.” Det er tilsyneladende ikke sket i de 22 ovenfor omtalte tilfælde. Og hvis det tal kan tages for pålydende og afspejler virkeligheden i det stødt voksende landskab af influencere, så får forbrugerombudskvinden uhyggeligt travlt.
Som annoncør skal du vide, at ansvaret for den skjulte reklame ikke kun er influencerens. Ansvaret for skjult reklame fordeles ligeligt mellem dig som annoncør og den budbringer, du har sendt i byen med løgnen. Overtrædelse kan straffes med bøde.
Ikke for enhver pris
For det tredje og allervigtigst skal du overveje, om det giver mening, og om det dermed er marketingkronerne værd at benytte influencer marketing samtidig med, at man ønsker at følge markedsføringsloven.
For det er da fjollet på den ene side klart at kommunikere, at et givent blogindlæg eller et givent Instagramopslag er reklame, og så på den anden side foregive, at budbringeren med sin påståede redaktionelle integritet mener det alvorligt og taler af et rent hjerte, når han priser dit produkt.
Det får ikke bare influenceren til at fremstå som en skruppelløs lakaj; som annoncør indtager du også en lidet flatterende rolle som et blad, der svæver tilfældigt i efterårsvinden i bestræbelsen på at være med på alt det nye.
De gamle dyder er vigtigere end nogensinde før
Herfra skal lyde en opfordring til at træde et skridt tilbage. De gamle dyder om ordentlighed og troværdighed er vigtigere end nogensinde før, fordi den digitale virkelighed frister svage sjæle – både annoncører, budbringere og de slutkunder, der skal fordøje løgnene. Denne fristelse kan skade din forretning, fordi du risikerer at fremstå som en forvirret lovbryder, der tilmed er utroværdig,
Hvis dit produkt er relevant, hvis du agerer med ordentlighed, og hvis du kommunikerer troværdigt om begge dele, så skal du nok få solgt dit produkt. Og du vil opleve et befrielsens øjeblik, når du griber telefonen, ringer til dine influencers og siger pænt tak for denne gang.

Du vil opleve et befrielsens øjeblik, når du griber telefonen, ringer til dine influencers og siger pænt tak for denne gang