Kronik: Dele af Trumps handelspolitik kunne være formuleret af 3F

null

335145_16_9_large_471.jpg
Opinion
Eksklusivt for kunder
18. nov 2016 KL.13:30
DEBAT - Ved USA’s valg af Donald Trump som deres præsident slukker verdens største importør og anden største eksportør håbet om en revitalisering af den internationale handel, som siden finanskrisen har lidt under stigende protektionisme. 

Med Trump ved roret er globaliseringen indtil videre sat på pause. USA tilslutter sig ikke handelsaftalen TTP - hvilket formentlig vil glæde kineserne - og en TTIP-aftale kan vi nok glemme alt om i denne omgang.

Det kan den europæiske venstrefløj og diverse antiglobalisistiske NGO’ere så trøste sig med, mens de græder over, at USA i de kommende år vil satse på billig i stedet for grøn energi.

"Med Donald Trump ved roret er globaliseringen indtil videre sat på pause"

Levestandarden er steget

Centralt for Trumps syn på handelspolitik og globalisering er, at han opfatter USA som et offer for andre landes "unfair" handelspolitik og egen svaghed. Især har Den Nordamerikanske Frihandelsaftale, NAFTA, og optagelsen af Kina i Verdenhandelsorganisationen, WTO, i følge Trump kostet både velstand og arbejdspladser i USA.

"Både lønninger og levestandard er steget for alle indkomstgrupper, også i USA, som konsekvens af globaliseringen. Men det har hverken medier eller politiske magthavere haft interesse i at påpege"
Her må vi bare konstatere, at venstrefløjens globaliseringskritik - som både medier og f.eks. demokraterne i USA og socialdemokraterne herhjemme i en hvis grad har taget til sig – har skabt grundlaget for og legitimeret nationalistiske "højrefløjspopulister" som Trump, når de påstår, at globaliseringen de seneste årtier er sket på bekostning af lønmodtagere i den rige del af verden.

Det er godt nok faktuelt forkert. Både lønninger og levestandard er steget for alle indkomstgrupper, også i USA, som konsekvens af globaliseringen. Men det har hverken medier eller politiske magthavere haft interesse i at påpege.

Venstreorienteret handelspolitik som hos 3F

Hvor venstreorienteret Trump er, når det kommer til handelspolitik, fremgår tydeligt af hans politiske program, der længe har været offentlig tilgængelig. Her kan man bl.a. læse, at USA skal genforhandle vilkårene i NAFTA. 

"Der skal sættes en stopper for "sweatshops i Mexico, der underbyder amerikanske arbejdere", står der i Trumps politiske program. Det kunne 3F ikke have formuleret bedre herhjemme."

Et krav til en ny aftale er, at den i højere grad tilgodeser "vores arbejdere", som der står. Er Mexico og Canada ikke med på den, vil man meddele, at "USA har til hensigt at trække sig ud af aftalen",  og det kan de faktisk gøre med 6. måneders varsel.

Det fremgår også ganske tydeligt, hvad man ønsker ved en ny aftale. Således skal Mexico ophøre med at gøre brug af "backdoor tariffs", som man kalder det, samt stille højere krav til løn- og arbejdsvilkår for virksomheder, der eksporterer fra Mexico til USA.

Der skal sættes en stopper for "sweatshops i Mexico, der underbyder amerikanske arbejdere", står der i Trumps politiske program. Det kunne 3F ikke have formuleret bedre herhjemme.

Der er grund til bekymring for danske virksomheder 

Et punkt bør særligt bekymre Danmark og danske virksomheder, der eksporterer til USA. Trump og hans team mener, at der er tale om en såkaldt "backdoor tariff", når danske virksomheder får refunderet købsmoms ved eksport, mens der pålægges importmoms ved import.

Af et uddybende notat om Trumps økonomiske program, som er udarbejdet af to af Trumps nærmeste rådgivere - den Harvard-uddannede økonom Peter Navarro og forretningsmanden Wilbur Ross - fremgår det, at "mens USA opererer primært med et indkomstskattesystem, bruger alle USA's vigtigste handelspartnere i højere grad merværdiafgifter (moms)." Det mener de "blokerer for amerikansk eksport, samtidig med at det udgør et indirekte eksporttilskud."

"Trump og hans team mener, at der er tale om en såkaldt "backdoor tariff", når danske virksomheder får refunderet købsmoms ved eksport, mens der pålægges importmoms ved import."


Man nævner eksplicit Danmark sammen med bl.a. Tyskland, Kina og Mexico, som eksempler på lande der har en unfair fordel i form af fradraget for købsmoms, hvilket er tilladt under WTO.

Ifølge Navarro og Ross er refusionen af købsmoms i f.eks. Danmark eller Mexico en implicit eksportstøtte. Samtidig, anfører de, er den moms, der pålægges importerede varer fra f.eks. USA "en implicit told på amerikansk fremstillede produkter, fordi den kommer oveni de indkomstskatter, amerikanske virksomheder skal betale."

Det er noget vrøvl. Eller som Paul Krugman påpegede tidligere i år, "påstanden om, at Mexicos moms er en uretfærdig handelspolitik, er bare virkelig dårlig økonomi. En moms har samme virkning som en omsætningsafgift. Ingen mener jo, at omsætningsafgift er en urimelig handelspraksis."

Desværre er netop handelsaftaler et af de områder, hvor en amerikansk præsident har stor magt og kun i mindre omfang skal søge accept fra kongressens to kamre. Derfor er der ekstra grund til bekymring for en lille, åben økonomi som den danske ved udsigten til Trump som præsident.