”Nej tak, vi tager ikke imod kontanter”. Det svar duer ikke, når man driver virksomhed i Danmark.
Her har alle såkaldte betalingsmodtagere i fysisk handel pligt til at tage imod sedler og mønter fra kl. 6 til 22. I områder med forhøjet risiko mellem 6 og 20.
For mange virksomheder er kravet helt problemfrit. De er blot en del af det daglige betalingsflow. Men for et fåtal er kontanterne et påtvunget onde.
Det kan for eksempel være en restaurant eller et hotel, hvor kontantomsætningen er meget lille. Her kan det potentielt ende i røde tal på bundlinjen at skulle tage imod gæsternes kroner og øre.
Dels fordi de skal bruge tid såvel som økonomiske ressourcer på løbende at hente byttepenge, dels fordi det koster arbejdstimer, når kontanterne skal tælles op og afleveres inden fyraften.
I et samfund, som bryster sig af at være blandt de mest digitaliserede i verden, er der brug for at få skåret kontantpligten til.
Særligt i en tid, hvor kun hver tiende betaling i fysisk handel er kontant, og under 1 pct. af danskerne siger, at de udelukkende kan betale med kontanter.
Den faldende brug af kontanter er også baggrunden for, at Nationalbanken ien analysefra november 2023 påpegede, at det kan give mening at lempe kontantpligten for at understøtte sikre og effektive betalinger.
Det vil give rigtig god mening i første omgang at lempe på kontantpligten i udvalgte sektorer. Er dette så første skridt på vej mod en total udfasning af kontanter? På ingen måde.
Langt de fleste betalingsmodtagere har en forholdsmæssig stor kontantomsætning, og de ser ingen grund til at slippe fri af de nuværende regler.
På samfundsplan vil kontanterne også være et vigtigt betalingsmiddel mange år ud i fremtiden. Særligt steder hvor det giver størst mening. For eksempel på apoteker eller i dagligvarehandlen. Men som led i den generelle digitalisering af samfundet skal og bør vi løbende drøfte omfanget af kontantpligten.
