ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Dette er et debatindlæg skrevet af en eller flere eksterne skribenter. Indlægget afspejler en personlig holdning. Forslag til debatindlæg kan sendes til Børsen Opinion: opinion@borsen.dk

Debat | Det kontante sikkerhedsnet er et nødvendigt alternativ, når strømmen svigter

Kontanter er især vigtige, hvis betalingssystemer udsættes for hackerangreb, som det var tilfældet for 7-Eleven denne sommer. Arkivfoto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Kontanter er især vigtige, hvis betalingssystemer udsættes for hackerangreb, som det var tilfældet for 7-Eleven denne sommer. Arkivfoto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix Scanpix Denmark

De erhvervsdrivende har tilsyneladende svært ved at se meget længere end til deres egen næsetip. I gårsdagens debatindlæg “Fortidens hensyn til kontantbetalende forbrugere bør ikke længere veje tungest” af den politiske direktør i Danmarks Restauranter og Caféer, Freja Brandhøj, opfordrer hun til frivillighed om kontantbetaling – og at andre hensyn vejer tungere i nutiden end i fortiden.

DCR og Horesta har de seneste dage råbt højt om det urimelige i, at deres medlemmer skal tage imod kontant betaling, men glemmer at gøre sig overvejelser om, hvad det har af konsekvenser i fremtiden, hvis vi gør det frivilligt at tage imod kontanter.

Mængden af kontante betalinger er allerede nu nede på et kritisk niveau. Hvis vi afskaffer kontantpligten, vil mængden af kontanter blive endnu mindre. Det betyder, at de virksomheder, der transporterer og opbevarer kontanterne, lukker.

De er gode at have i krisetider, ja faktisk til enhver tid

Dermed har vi ingen muligheder for at købe mad, brændstof og andre basale livsfornødenheder, når strømmen går, nettet er nede eller Nets bliver hacket. Scenarier der er mere end sandsynlige, når man ser på, hvordan f.eks. Rusland agerer.

Men det er jo ikke bare fordi, der er krise, vi skal bevare kontanterne, eller fordi mere end 1 mio. danskere er afhængige af kontanter. Forleden fik en af mine bekendte annulleret sine betalingskort af banken, fordi der var blevet foretaget uautoriserede betalinger på hendes kort. Hun kunne naturligvis ikke gøre brug af Mobilepay, fordi den løsning er tilknyttet betalingskortene. Og et nyt kort er mange dage om at ankomme med posten. Heldigvis kunne hendes mand hæve kontanter – hvad havde hun ellers gjort?

I Danmark er vi utroligt afhængige af diverse digitale løsninger, men når de svigter, har vi brug for et alternativ til at drive samfundet videre – nemlig kontanterne. De er gode at have i krisetider, ja faktisk til enhver tid. Mit simple gæt er, at 7-Eleven var glade for, at kunderne kunne betale for deres varer med kontanter, da de i sommers blev udsat for et hackerangreb.

Vil vi virkelig gøre Danmark så sårbart, fordi nogle erhvervsdrivende er trætte af at håndtere kontanterne, og fordi bankerne ikke vil tage imod dem?


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis