ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Dette er et debatindlæg skrevet af en eller flere eksterne skribenter. Indlægget afspejler en personlig holdning. Forslag til debatindlæg kan sendes til Børsen Opinion: opinion@borsen.dk

Debat | Udviklingsdirektør: Taber Danmark sin AI-position, koster det både konkurrenceevne og etik

Kunstig intelligens er mere end Chat GPT. Det er også robotter, maskinlæring m.m., der frigiver menneskelige ressourcer til andre opgaver. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Kunstig intelligens er mere end Chat GPT. Det er også robotter, maskinlæring m.m., der frigiver menneskelige ressourcer til andre opgaver. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Ritzau Scanpix

Der er brug for en påmindelse om, at kunstig intelligens er andet og mere end Open AI’s Chat GPT. Chat GPT’s revolutionerende potentiale understreger mest af alt, at arbejdet med etik og ansvarlighed skal have ekstremt høj prioritet – og at der (fortsat) skal være et kritisk blik på teknologien, uanset hvad vi bruger den til. Her har Danmark en solid førerposition. Der er en tendens til, at samtalen om AI reduceres til en snak om for eller imod. Fantastisk eller skræmmende. Forbud eller frit slag.

Mellem yderpolerne findes en langt mere pragmatisk tilgang til AI og dens betydning for vores samfund

Mellem yderpolerne findes en langt mere pragmatisk tilgang til AI og dens betydning for vores samfund. Rigtig mange danske SMV-virksomheder er godt i gang med at skabe værdi og konkurrencekraft med automatiserede løsninger baseret på AI. Det skal de blive ved med.

En ting er Chat GPT, der nu også kan skabe værdi i administrationen – noget andet er maskinlæring, computer vision og robotteknologi, som i dag udfører driftsopgaver, der tidligere krævede menneskelige ressourcer: kvalitetskontrol, optimering af produktionskæder og vedligehold. Fælles for ovenstående er, at AI frigiver ressourcer, der sikrer rum til at skabe den innovation, som Danmark investerer stort i – og som vi skal leve af i fremtiden.

Og det går rigtig godt. 24 pct. af de danske virksomheder bruger kunstig intelligens, hvilket gør os til europamestre. Undersøgelser peger på, at AI har potentialet til at løfte Danmarks bnp med op mod 35 mia. kr. årligt i 2030. Og vi ved, at virksomheder, der aktivt anvender ny teknologi, er mere innovative i alle dele af forretningen – det er dem, der står stærkest på det globale marked.

Men det handler ikke kun om, hvor mange der bruger teknologien. Styrkepositionen ligger i måden, vi anvender teknologien på: med ansvarlighed og sikkerhed. Det skal vi vise den omverden, der lige nu famler efter netop at kombinere de to ting. Vi har en stærk regulering, der beskytter rettigheder og persondata. Et mindset, som danske virksomheder har med sig hver dag. Dertil har vi et godt uddannelsesmiljø inden for teknologi, hvilket letter adgang til veluddannede medarbejdere, der formår at tøjle teknologien. Det forpligter og skal bruges som konkurrencefordel.

Hvis vi ikke gør det, står nye vækstnationer på spring for at løbe med stafetten. Og de sætter ikke nødvendigvis etik og it-sikkerhed lige så højt, som vi gør. Taber vi pusten, løber de fra os – og de løber stærkt. Følger vi ikke med, står vi ikke alene over for et tab af konkurrenceevne – men også over for et tab af udvikling med et klart etisk kompas.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis