Rundetårn har stået siden 1642. Murværket har holdt i næsten fire århundreder. Tårnet synliggør en vigtig pointe: byggematerialernes klimapåvirkning skal ikke vurderes løsrevet fra, hvor længe de forventes at gøre nytte i virkelighedens verden.
Dette er særligt relevant nu, hvor bygherrer, tegnestuer og kommuner arbejder målrettet for at bevare og transformere flere eksisterende bygninger. Den bevægelse bygger på en erkendelse af, at lang levetid har en værdi. Alligevel medregnes den forventede levetid ikke fuldt ud i det regnestykke, der er med til at styre materialevalg inden for nybyggeri.
Hvorfor stoppe ved 50 år?
I Bygningsreglementet beregnes en bygnings klimapåvirkning over 50 år for let at kunne sammenligne projekter med hinanden. De 50 år er imidlertid ikke et udtryk for bygningens reelle forventede levetid. Med robuste konstruktioner kan levetiden, som i eksemplet med Rundetårn, være flere hundrede år.
Hvis hele den forventede levetid ikke indregnes, skaber vi et incitament til at udvikle materialer og bygninger, der klarer sig bedst inden for 50 år
Problemet er åbenlyst: En facade eller bærende konstruktion, der forventes at fungere i 100 eller 150 år, får ikke synliggjort værdien af årene efter år 50, hvilket risikerer at påvirke, hvordan vi designer og vælger materialer. Et materiale med en relativt høj klimapåvirkning i produktionen kan derfor fremstå mindre attraktivt, selv om det har en væsentligt længere forventet levetid.
Hvis hele den forventede levetid ikke indregnes, skaber vi et incitament til at udvikle materialer og bygninger, der klarer sig bedst inden for 50 år, frem for løsninger, der skaber færrest mulige CO2-udledninger over bygningernes faktiske levetid.
50-årsberegningen kan vi ikke ændre ved som den fælles målestok. Men når bygningens længere levetid kan forventes, og langtidsholdbarheden af byggematerialerne dokumenteres, bør det endelige LCA-resultat også tage klimaaftrykket fra den forventede levetid med i betragtning. Det kan ske i scenarier på for eksempel 100 eller 150 år.
Min opfordring går derfor til jer, der udvikler rammerne for byggeriets klimaberegninger, og til de mange bygherrer, rådgivere og tegnestuer, der bruger dem. Lad os supplere den obligatoriske beregning over 50 år med scenarier over længere, forventede levetider, så vi kan træffe kloge beslutninger på et bedre grundlag.
