ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Dette er et debatindlæg skrevet af en eller flere eksterne skribenter. Indlægget afspejler en personlig holdning. Forslag til debatindlæg kan sendes til Børsen Opinion: opinion@borsen.dk

Debat | Konkurrencemyndigheder: Karteller og misbrugssager har høj prioritet, Vanopslagh

Falck er ét af de selskaber, der ifølge Konkurrencerådets afgørelser har misbrugt deres dominerende stilling til skade for forbrugerne. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Falck er ét af de selskaber, der ifølge Konkurrencerådets afgørelser har misbrugt deres dominerende stilling til skade for forbrugerne. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Falck, Nets, Post Danmark, Godik, FK Distribution og CD Pharma. Seks selskaber, der ifølge Konkurrencerådets afgørelser har misbrugt deres dominerende stilling til skade for forbrugerne, og som har fået påbud om at ændre adfærd.

De fleste er store virksomheder med betydning for mange forbrugere og samfundet i det hele taget. Samtidig har vi grebet ind over for en række store virksomhedsfusioner, som ellers ville have svækket konkurrencen mærkbart til skade for andre virksomheder og forbrugere. Det er ikke mindst sådan nogle sager, vi bruger vores tid på.

Misbrug af dominerende stilling – hvor meget store virksomheder bruger ulovlige midler mod mindre konkurrenter – kan være meget skadeligt for konkurrencen og for forbrugerne

Dette for, i al respekt, at kommentere på enkronik i Børsen, hvor politisk leder i Liberal Alliance, Alex Vanopslagh, skriver, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen “ikke fokuserer energien på større virksomheder med dominerende positioner i markedet.” Vi har faktisk eksplicit for et par år tilbage meldt ud, at vi netop prioriterer sager, hvor virksomheder udnytter en dominerende stilling.

Misbrug af dominerende stilling – hvor meget store virksomheder bruger ulovlige midler mod mindre konkurrenter – kan være meget skadeligt for konkurrencen og for forbrugerne. Det er sager, vi prioriterer. Det er også sager, som typisk kræver omfattende analyser af meget stort og kompliceret datamateriale, så de er ikke nemme. Karteller hører som misbrugssagerne også til i kategorien med meget skadelige overtrædelser af konkurrenceloven.

Karteldeltagerne snyder deres kunder, og kunderne opdager det ikke. Internationale undersøgelser har vist, at det ofte er for ganske store beløb og kan stå på i flere år. Vi har ført mange sager om konkurrencebegrænsende aftaler de senere år.

De mest kendte er nok de storkøbenhavnske byggekarteller og nedrivningskartellerne. I kronikken kritiseres vi også for “at gå efter ganske små virksomheder som frisører og kørelærere”. Vi har ikke haft sager mod enkeltstående frisører; vi har haft mod en frisørkæde og mod landsdækkende forhandlere af frisørprodukter. Og her var der netop tale om sager, hvor vi reagerede på klager fra mindre frisører.

Når det er sagt, så håndhæver vi selvfølgelig også konkurrenceloven i mindre sager. Det er en del af vores job, om end vi skeler til ressourceforbruget. Der er ofte tale om sager, hvor overtrædelsen har været så oplagt, at vi kunne sende dem direkte til strafferetlig forfølgelse af Søik.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis