Modsat mange andre steder i verden har de amerikanske nøgletal set godt ud på det sidste – de har faktisk overrasket positivt i et omfang, som vi sjældent har set før. Økonomien vokser, arbejdsløsheden forbliver lav, og inflationen er faldet til et helt acceptabelt niveau, når man måler prisændringerne måned til måned.
Blandt de største bekymringer hos ikke mindst centralbanken er, at lønningerne stadig stiger med 4-5 pct. årligt, hvilket efter konventionel tænkning burde føre til inflation et godt stykke over 2 pct. på lidt længere sigt. Men hvad nu, hvis det hele simpelthen afspejler, at amerikansk økonomi simpelthen er begyndt at fungere bedre?
Opgaven med at lande økonomien oven på overophedningen og den for høje inflation handler om at få skabt balance mellem udbud og efterspørgsel, eller det er i hvert fald en måde at se det. For mange penge, der prøver at købe for få varer og tjenester, betyder højere priser. Kuren er at opsuge penge gennem især renteforhøjelser. Men i princippet kunne man også løse problemet fra den anden side, altså ved at øge produktionen.
Det er allerede sket i form af, at coronarestriktionerne er ophævet, så der igen kan produceres rejser, restaurantmåltider og meget andet for fuld tryk. Udover det er det svært at øge produktionen, når der allerede er så godt som fuld beskæftigelse, med mindre man kan øge produktiviteten.
“Jeg må også indrømme, at produktivitetsvæksten faktisk har været overraskende stærk på det seneste
Det er netop, hvad regeringen hævder, den gør gennem de mange investeringer i den såkaldte Inflation Reduction Act (IRA). Jeg må indrømme, jeg har været og er stadig meget skeptisk overfor, at man bare lige kan øge produktiviteten meningsfuldt og hurtigt, og ad den kanal få inflationen ned, uden det gør rigtig ondt på nogen – hvis produktivitetsvæksten er høj, kan høje lønstigninger og lav inflation forenes.
Men jeg må også indrømme, at produktivitetsvæksten faktisk har været overraskende stærk på det seneste og samtidig med, at vi også konkret kan se væksten i både offentlige og private investeringer.
Hvis det virkelig er lykkedes at løfte produktivitetsvæksten – der også kan nyde godt af tekniske fremskridt så som kunstig intelligens i alle dens former – kan det også forklare et andet slående fænomen. Nemlig at de lange renter er steget temmelig meget over den seneste måned, uden at det tilsyneladende er drevet af en forventning om, at inflationen vil bide sig fast på et højt niveau. En stigning, der også er smittet af på, hvad f.eks. et 30-årigt boliglån i Danmark koster.
Den langvarige tendens til lavere renter er nemlig til dels drevet af, at produktivitetsudviklingen ikke er, hvad den har været. Selv om det måske ikke lyder rart med højere renter i danske boligejer-ører, er det faktisk meget glædeligt, hvis det nu går den anden vej.
Jeg er som sagt stadig skeptisk og hælder til, at vi mest bare ser støj og midlertidige effekter i data lige nu, uden at vi for alvor har en ny situation. Men bare muligheden for det er opmuntrende, og det synes markederne åbenbart også.
