For de tusindvis af unge, som her til sommer er blevet tilbudt en studieplads, står den fra næste uge på studiestart og – for de fleste – et stramt budget. Hvordan står de unge så rustet til den nye dagligdag? Den fremherskende perfekthedskultur lader til i stigende grad at præge privatøkonomien med et fravalg af forbrug og en frygt for gæld.
Studieårene stiller store krav til bl.a. den privatøkonomiske selvdisciplin, og noget tyder på, at netop økonomisk ansvarlighed er kendetegnende for generationen af nutidens unge, som ifølge et nyt antropologisk studie lavet af Fremtidsfabrik for Nordea tillægger minimalisme og genbrug en høj signalværdi. I studiet fulgte 36 unge i seks uger for at afdække deres privatforbrug og syn på fremtiden. Studiet konkluderede, at størstedelen tilstræbte økonomisk mådehold og en høj grad af opsparing. Det er selvfølgelig isoleret set positivt nyt for en forbrugerøkonom (eller en bekymret forælder), men måske den ‘økonomiske perfekthedskultur’ er gået en kende for vidt: De unge beretter således om decideret skyld og skam, hvis de køber noget, som de kunne have kreeret selv eller fundet billigere et andet sted.
“Et stigende antal unge drømmer om at blive økonomisk uafhængige, og mange har derfor en høj opsparingsgrad på trods af en beskeden indkomst. Man kunne ellers foranlediges til at tro det modsatte. De unge er nemlig vokset op i en tid med negative renter, afdragsfrie lån og høj beskæftigelse, hvilket har betydet, at en vis gearing af privatøkonomien har været en fordel rent økonomisk. Men de unge ser ikke ud til at have en laissez faire tilgang til gæld – tværtimod. Ønsket om at være økonomisk uafhængig var for mange af de adspurgte i undersøgelsen tæt forbundet med idéen om, at man ikke bør stifte gæld.Det kan være hensigtsmæssigt med en grad af forbrugsudglatning ved at tillade sig selv at optage gæld
Man kunne umiddelbart tro, at en forbrugerøkonom som mig ubetinget ville bifalde de unges evne til at behovsudsætte og spare op til fremtiden. For det er positivt, at de har respekt for penge og gæld. Men risikoen er, at det meget firkantede forhold til gæld og de enorme krav til det økonomiske mådehold går udover livskvaliteten. På trods af stigende renter er det min påstand, at ikke al gæld er dårlig gæld.
Og hvis ikke man ønsker at leve på en sten som ung, for så at ende ud med en relativt større formue som ældre, man måske ikke engang selv når at få nydt godt af, så kan det være hensigtsmæssigt med en grad af forbrugsudglatning ved at tillade sig selv at optage gæld i nogle situationer og til særlige formål. De fleste kan måske mindes et fravalg af en oplevelse som ung, som netop blev taget af økonomiske hensyn, men som nu år efter fremstår som en mulighed, man ville ønske, at man havde tilladt sig selv.
Jeg håber derfor for den nye generation af studerende, at de sænker skuldrene og husker også at nyde livet og ungdommen uden konstante økonomiske bekymringer. Her kan SU-lånet være et udmærket og kærkomment supplement til at kunne samle på oplevelser og gode minder i de økonomisk hårde studieår. Et sundt forhold til økonomi kan godt gå hånd-i-hånd med velovervejet gæld, så længe det sker ansvarligt. Og netop ansvarlighed har de unge i overflod.
