ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Dette er et debatindlæg skrevet af en eller flere eksterne skribenter. Indlægget afspejler en personlig holdning. Forslag til debatindlæg kan sendes til Børsen Opinion: opinion@borsen.dk

Kan man diskriminere sig til ligestilling?

Ligestilling handler om at give plads til forskellighed og om muligheden for at kunne vælge frit. I forbindelse med Kvindernes Internationale Kampdag er det oplagt, at tage en diskussion om, hvorvidt vi ønsker, at ligestillingen af ét køn skal søges gennem diskrimination af det andet køn. Man behøver ikke at have bestået den store matematikeksamen for at se, at kvinder er underrepræsenteret i danske bestyrelser og direktioner. Derfor er formålet med dette indlæg ikke at underkende behovet for, at der politisk skal arbejdes på, at flere kvinder får øjnene op for en karriere i toppen af dansk erhvervsliv, men nærmere at rette fokus på grænserne for reguleret ligestilling: I regeringens iver for at skabe lige vilkår for mænd og kvinder glemmer man målet – nemlig ligestilling. Baggrunden er, at regeringspartierne tilsyneladende går ind for at indføre kvoter for kvinder i bestyrelser. Et tiltag, som fremgår i regeringsgrundlaget og nu også i Ligestillingsministerens nye perspektiv og handlingsplan, der kom i sidste uge. Regeringen mener, altså, at løsningen skal findes ved diskriminering af mænd via positiv særbehandling af kvinder. At indføre kvoter vil utvivlsomt give næring til en betragtning af, at kvinder kun får tildelt ledelses- og bestyrelsesposter på grund af deres køn og ikke deres kompetencer. Samtidig risikerer mænd at blive sorteret fra alene på den baggrund, at de er mænd, og at de dermed ikke passer ind i kvoten. Det kalder vi normalt diskrimination.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis