41.000 danske virksomheder forventes at blive omfattet af det kommende producentansvar for emballage, der træder i kraft d. 1. juli 2025.
Mange – men langt fra alle – er godt i gang med forberedelserne, og der er nok at forholde sig til, for allerede fra den 1. april 2024 skal virksomhederne registrere sig og indberette, hvilke typer og hvor meget emballage de anvender.
Producentansvaret omfatter 1,1 mio. ton emballage og forventes at koste virksomhederne 2,35 mia. kr. om året at håndtere.
Tallenes størrelse taget i betragtning er det en stor opgave, som virksomhederne nu skal til at løfte.
For de fleste af dem er emballage lidt firkantet formuleret kun en nødvendighed til indpakning, transport, etc. Derfor er det hverken et fokusområde eller øverst på dagsordenen på ledelsesmøderne – men det burde det være, for det har enorm betydning for virksomhederne – både økonomisk og i forhold til klima og miljø.
Producentansvaret for emballage indføres for at motivere virksomhederne til at designe, efterspørge og købe mere miljøvenlige og lettere genanvendelige emballagetyper.
Kommunerne vil fortsat have ansvaret for at indsamle emballageaffaldet, men fra sommeren 2025 vil producenterne kollektivt have det økonomiske og praktiske ansvar for at sikre, at 1,1 mio. ton emballage årligt bliver genbrugt eller genanvendt i så høj grad som muligt.
For den enkelte virksomhed er producentansvaret skruet sådan sammen, at jo mere emballage man anvender, desto højere afgift skal man betale.
Men nok så vigtigt afhænger afgiften også af, hvilken type emballage der er tale om.
Jo lettere emballagen er at genanvende, desto lavere er afgiften. Papir og pap bliver derfor markant billigere end plast.
Der er altså en gigantisk økonomisk og bæredygtig gulerod for virksomhederne i at optimere mængderne af emballage og desuden i at designe og anvende emballage, der er let at genanvende.
I regi af Elretur har vi gjort os mange erfaringer med det tilsvarende producentansvar for elektronik, og disse erfaringer taler deres eget tydelige sprog.
Producentansvaret har været gældende siden 2005, hvor producenter og leverandører fik ansvaret for, at de elektronikprodukter, som blev indleveret på genbrugspladserne, blev sendt videre til genbrug og genanvendelse eller blev bortskaffet på en forsvarlig måde.
I løbet af de snart 20 år har vi oplevet en klar udvikling fra primært at se udtjent elektronik som affald, til i dag at se det som en værdifuld ressource, der kan genbruges eller genanvendes igen og igen.
Derfor er vi et helt andet sted i dag, end vi var i 2005. Vi har lært en hel masse om, hvordan vi i stor skala kan gribe affald an, så hovedparten af det kan genintroduceres i værdikæden.
I tillæg er der blandt danske virksomheder i dag grundlæggende en stor vilje til at være med til at løse de udfordringer, vi står over for i forhold ressourceforbrug og klimabelastning.
Så i forberedelserne til producentansvaret for emballage har vi et stærkt udgangspunkt, som forhåbentlig betyder, at vi i løbet af kort tid kan gøre en stor forskel og sikre, at så meget som muligt af de 1,1 mio. ton emballage bliver genbrugt eller genanvendt.
Producentansvar varetages bedst i fællesskab. Derfor samles virksomhederne i kollektive ordninger som f.eks. Emballageretur, der er nonprofit og hjælper virksomheder med at håndtere deres producentansvar for emballage.
Der er flere fordele ved denne løsning. Jo flere man er sammen om opgaven, desto bedre mulighed er der for stordriftsfordele og for at lave de markante investeringer i den nødvendige infrastruktur.
Derudover faciliterer vi som ordning et mødested for vidensdeling og erfaringsudveksling på tværs af brancher. Med andre ord er et producentansvar ikke blot en stor opgave, men også en oplagt mulighed for innovation i dansk erhvervsliv.
I de kommende år vil flere producentansvarsordninger blive implementeret.
Næste i rækken forventes at blive inden for tekstilindustrien. Det skal vi være klar til at håndtere, så vi i fællesskab kan løse den store opgave og række ud efter de gigantiske muligheder, den bringer med sig.
