I Børsen tirsdag den 20. februar opfandt SF’s iværksætterordfører, Sigurd Agersnap, begrebet iværksætterwashing, der ifølge ordføreren indebærer, at store erhvervsorganisationer skubber iværksættere foran sig, mens de forsøger at promovere andre agendaer.
I SMV Danmark er vi enige med ordføreren så langt, at det er vigtigt at en iværksætterstrategi primært indeholder initiativer, der især kommer iværksættere og mindre virksomheder til gavn, da store virksomheder i en del tilfælde har nogle andre udfordringer, ressourcer og muligheder, og da der bliver lavet andre initiativer på erhvervsområdet, der har de større virksomheder i centrum.
For os er det positivt, hvis SF og andre partier også vil have fokus på andet end skat i de kommende iværksætterforhandlinger, f.eks. ret til en erhvervskonto og mere fair betalingsfrister, et stop for den voksende regelmængde, mere fleksible barselsregler og bedre adgang til crowdfunding.
“Der er således mange elementer, der ikke handler direkte om skat, og hvor vi håber, at SF vil være med. Men det er lidt ærgerligt, at partiet ser ud til at trække følehårene til sig, så snart der er risiko for, at staten skal have lidt mindre ind i skatteindtægter.Uanset hvad partiet måtte have af holdning til skattesystemet generelt, så bør man støtte en ændring af princippet
Vi mangler samtidig at høre SF’s klare støtte til et opgør med, at iværksættere og medarbejdere med aktieoptioner risikerer at havne i dyb skattegæld og blive beskattet med over 100 pct. Uanset hvad partiet måtte have af holdning til skattesystemet generelt, så bør man støtte en ændring af princippet fra lagerbeskatning til realisationsbeskatning ud fra retssikkerhedsmæssige principper.
Her har vi forstået på den hidtidige debat, at selvom ordføreren anerkender problemet, så vil man ikke lave det om, fordi det vil koste skatteindtægter, selvom det vil være det rigtige at gøre.
Det er ærgerligt, og jeg vælger at tro og håbe, SF og SMV Danmark i sidste ende ønsker det samme: langt bedre forhold for de iværksættere, der yder en kæmpe indsats for at holde vores samfund kørende. Det har Danmark brug for.