ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Dette er et debatindlæg skrevet af en eller flere eksterne skribenter. Indlægget afspejler en personlig holdning. Forslag til debatindlæg kan sendes til Børsen Opinion: opinion@borsen.dk

Debat | Jannick Malling: Alt for mange virksomheder overser de små investorerne

“A.P. Møller-Mærsk prøvede et nyt format på deres seneste generalforsamling, men desværre blev det mere til de store end til de små,” skriver Jannick Malling. Arkivfoto: Marie Bentzon
“A.P. Møller-Mærsk prøvede et nyt format på deres seneste generalforsamling, men desværre blev det mere til de store end til de små,” skriver Jannick Malling. Arkivfoto: Marie Bentzon

Corona og minusrenter gjorde investering til en folkesport i Danmark. Strømningerne bevægede sig i aktiemarkedet, der havde gjort sine store udsving i coronapandemiens opløb. Mange af de rutinerede kræfter forventede, at de private investorer ville forsvinde lige så hurtigt, som de kom. Men det har ikke været tilfældet. De har kunnet manøvrere og håndtere udsvingene, og nu skal de overveje næste fase.

Desværre overser mange virksomheder stadigvæk små investorer i deres investor relations. Fokus er primært på at tiltrække store investorer og holde dem informeret, mens samtalen med småinvestorer er meget svær at få øje på. Det gør det sværere for de private at forstå virksomhedernes strategi, mål og udfordringer. Dermed kan de ikke træffe velinformeret beslutninger om deres investeringer.

Alle investorer bør – uanset om de er store eller små – have lige muligheder for at få adgang til viden og indsigt om virksomhederne. Men langt fra alle virksomheder tager ansvar for hjælpe og støtte småinvestorerne.

Det er et problem, da det modarbejder demokratiseringen af markederne

Virksomheder bør tage ansvar for at kommunikere med alle deres investorer, både store og små, og vise, at de værdsætter deres mindre aktionærer ved at tage hensyn til dem på generalforsamlinger og andre events. Flere virksomheder har forsøgt at tilpasse deres IR for at inkludere alle aktionærer. For eksempel prøvede A.P. Møller-Mærsk et nyt format i forbindelse med deres seneste generalforsamling, men desværre blev formatet mere til de store end appellerende til de små. Det er en ærgerligt, for Mærsk er en attraktiv aktie for mange småinvestorer.

Det er et problem for virksomhederne, der misser adgang til en potentielt vigtig investorgruppe, og det er et problem for samfundet generelt, da det modarbejder demokratiseringen af markederne, der er så vigtig i disse tider, hvor kapital i stadig større grad samles hos få personer og institutioner.

Her fra New York er der ingen tvivl. Den støvede tilgang til investor relations ændrer sig snart – både globalt og i Danmark. Simpelthen af den grund, at virksomhederne ikke har råd til at lade være. Morgendagens mest succesfulde IR-specialister bliver dem, der både tænker de klassiske og private investorer ind i stakeholder-strategien – og som formår at omfavne teknologier og kommunikationsformer, der engagerer begge målgrupper. Hvis vi ønsker at udvikle en folkelig aktiekultur i Danmark, så hører den slags med.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis