I Danmark har vi muligheden for i 2026 at have Europas største ptx-anlæg klar i Esbjerg.
Men det kan kun ske, hvis der er sikkerhed for rørføring fra Esbjerg til Trekantområdet. Hvis vi skal være klar til at producere brint i storskala i 2026, og dermed gøre Danmark til europæisk leder inden for ptx og grøn omstilling, kræver det en politisk beslutning om regional infrastruktur i løbet af 2023.
“Vi kan, hvis vi vil”. Det er en klassisk fejlslutning, beklager. Men en ting er sikker: Hvis ikke vi vil, kan vi ikke. Mit spørgsmål er: Vil Danmark den grønne omstilling?
Det er et nyt år, og vi har fået en ny regering. Indtil videre har vi primært snakket om vores grønne visioner vedrørende ptx og brintproduktion, men den nye regering kan sætte handling bag ordene.
“Virksomheder kan ikke investere stort i ptx, hvis brinten ikke kan komme ud til markedet med rørinfrastruktur
Hvis regeringen vil, kan den tage ansvaret på sig, tage de svære beslutninger og lægge den strategiske plan, der skal føre Danmark frem til et nuludslipsniveau.
Regeringen står med en historisk mulighed: Vi er midt i en energiforsynings- og sikkerhedskrise, og det sætter energiproduktion øverst på agendaen.
Regeringen leder ovenikøbet et land med en befolkning, der efterspørger det grønne. Danmark huser flere globale, grønne topspillere som Ørsted, CIP og Topsoe, og flere danske virksomheder er klar med grønne initiativer omkring Esbjerg, Fredericia, Bornholm og Lolland. Vi har vinden i Nordsøen og danske virksomheder, der er klar til at opføre vindmøller.
Dertil har Danmark en brinthungrende tysk nabo, som ifølge RePowerEU vil efterspørge 20-30 GW elektrolysekapacitet i 2030. Når jeg taler med ledende industrifolk i Tyskland, er de ikke i tvivl om, at landet kan aftage al dansk brint.
Det er et helt enormt potentiale, som regeringen nu skal vise, at Danmark vil og kan indfri. For der er andre lande, der vil – og viser stor handlekraft.
Hvis Danmark skal med i kampen om, hvem der skal levere brint til den tyske industris enorme behov, har vi brug for politisk vilje til at etablere en brintinfrastruktur.
For Tyskland har erklæret, at de i 2027 vil have 1800 km brintrør. Og Danmark ved ikke, hvem der skal lægge de første meter brintrør, og vi har heller ingen idé om, hvornår de første brintrør er klar, eller hvor de bliver placeret.
Tyskland har sat 9 mia. euro af til den nationale brintstrategi og er ved at gøre sig klar til at blive en central europæisk spiller med både støtteordninger og rammevilkår til industrien. Frankrig planlægger at mobilisere 7,2 mia. euro inden 2030 for at gøre landet til førende inden for nuludslipsbrint. Til sammenligning afsatte den tidligere regering herhjemme for godt et år siden 1,25 mia. kr. til den danske ptx-strategi over 10 år.
En beslutning om dansk brintinfrastruktur kan også være med til at sikre en effektiv indpasning af den produktion af vindenergi, der skal etableres i store mængder de kommende år.
For brintinfrastrukturen kan bruges til at lagre overproduktion af vindenergi og dermed balancere elnettet og optimere omkostningerne og udnyttelsen deraf. Energinet konkluderer i den netop offentliggjorte rapport Systemperspektivanalyse, at brintinfrastrukturen er afgørende i den sammenhæng.
Vi har enorme ressourcer i Danmark, også med udenlandske virksomheder som f.eks. H2 Energy, der er klar til at være med til at sætte landet i den grønne førertrøje. Men H2 Energy og de mange andre virksomheder kan ikke investere et stort antal milliarder i ptx-anlæg, hvis brinten ikke kan komme ud til markedet med rørinfrastruktur.
Tager regeringen en beslutning om brintrørsinfrastruktur i 2023, sådan at de første regionale rør bliver lagt inden 2026, kan Danmark opnå en signifikant højere elektrolysekapacitet i 2030 end målet på 4-6 GW. Vi har altså muligheden for virkelig at sætte fart på den grønne omstilling.
Danmark kan blive europaførende i den grønne omstilling, måske endda verdensførende. Vi kan blive førende i jobskabelse inden for grønne teknologier, og de danske universiteter kan blive førende på knowhow. Vi kan blive førende i udbygning og udnyttelse af grønne vandressourcer.
Vi kan blive førende i at producere kritisk elektrolysekapacitet, der skal bruges i grønne brændstoffer til fly, tung transport og i industrien, og som i fremtiden med stor sandsynlighed vil blive en knap ressource, når især USA og andre aggressive grønne nationer fører deres visioner ud i livet. Vil vi, Danmark?
