Dansk økonomi er i fremragende form, og i slutningen af maj kunne finansminister Nicolai Wammen (S) fortælle, at det økonomiske råderum frem mod 2030 er forøget med 16 mia. kr.
Det er yderst glædeligt for os som samfund, for det er ensbetydende med mere velstand og mere velfærd. Meget skyldes vedholdende reformer, der har øget arbejdsudbuddet. Og så kommer en ganske betragtelig del fra udenlandsk arbejdskraft. Faktisk bidrog internationale medarbejdere til det danske bnp med over 250 mia. kr. sidste år. Det er mere end en fordobling på 10 år.
Også de udenlandske studerende er en guldrandet forretning for Danmark. Selvom nogle modtager SU, og nogle rejser hjem efter uddannelse, bidrager hver dimittend i gennemsnit med mere end 2 mio. kr. over en 13-årig periode til statskassen, haren analysefra Ingeniørforeningen, IDA, slået fast.
Tallene her taler for sig selv: Havde vi ikke udenlandsk arbejdskraft herhjemme, ville samfundet på mange måder halte gevaldigt – og endda gå i stå på visse områder.
Et af de områder, vi risikerer at sætte over styr, er den grønne omstilling, hvor Danmark i dag er foregangsland.Ifølge tal fra Mandag Morgen og tænketanken Concitovil den grønne omstilling efterspørge 50.000 job i 2030. Men vi har ikke nok kvalificeret arbejdskraft i Danmark til selv at fylde hullet ud. Derfor må og skal vi blive bedre til at hente kvalificeret udenlandsk arbejdskraft til Danmark.
“I Copenhagen Capacity har vi i de seneste 10 år arbejdet med at tiltrække international kvalificeret arbejdskraft og tilknytte internationale studerende til danske virksomheder. Gennem årene har vi oplevet øget interesse fra danske virksomheder, men det står også klart, at det er kompliceret, og der er behov for en håndholdt indsats for at hjælpe virksomhederne med at navigere i at ansætte internationale medarbejdere i Danmark.Der er et overset behov for at styrke den strategiske talenttiltrækning i udlandet, for at vi kan sikre arbejdskraft og vækst til de virksomheder, som efterspørger den
Rambøll er i dag 67 forskellige nationaliteter alene i Danmark. 16 pct. af vores 4.200 medarbejdere i Danmark er udenlandske, og om to år forventer vi, at tallet vil være mindst 20 pct. Vores dygtige udenlandske medarbejdere er med til at udvikle vores virksomhed indefra og er et stort bidrag til vores høje vækst de seneste år.
Uden dem risikerer vi at tabe opgaverne til konkurrenter i udlandet, hvis vi ikke kan levere ingeniørerne selv, og Danmark mister knowhow, der i stedet bygges op i udlandet. Det er med andre ord af vital betydning for Danmark, at vi kan tiltrække den rette arbejdskraft fra verden omkring os. Alligevel har vi ikke en overordnet strategi for, hvordan vi som samfund griber det an. Det er nødvendigt. For vi er ikke et land, der står specielt tydeligt i bevidstheden hos mange udenlandske talenter.
Vi må forstå, at vi er i konkurrence med langt større og kendte karrieredestinationer som London, Frankfurt, Paris og endda Amsterdam. Danmark er langt nede på listen – de fleste skænker os end ikke en tanke.
Vi er med andre ord nødt til at gøre opmærksom på os selv, hvis talenterne ikke skal vælge vores nabolande frem for os. For når først Danmark kommer ind på lystavlen hos de internationale medarbejdere, er der en række parametre, der tæller til vores fordel: Ordnede forhold på arbejdspladserne, trygge omgivelser og et velfærdssamfund, der giver plads til familieliv.
Det kræver midler og ressourcer at skabe synlighed, og den danske talenttiltrækningsindsats er i dag præget af ad hoc-løsninger med nålestiksoperationer. Det er for lemfældigt at tro, vi kan nøjes med det. Derfor efterlyser vi en national strategi med en tidshorisont, der måles i år og ikke måneder.
En strategi, der identificerer de mest presserende brancher, tager højde for erhvervslivets behov og fokuserer på de områder, hvor den offentlige sektor er mest udfordret.
Vi har længe haft fokus på at sikre de rette rammevilkår og en nemmere og mere smidig administration, hvilket der fortsat er brug for. Men der er ligeledes et overset behov for at styrke den strategiske talenttiltrækning i udlandet, for at vi kan sikre arbejdskraft og vækst til de virksomheder, som i så høj grad efterspørger den. Vi skal også blive bedre til at tiltrække udlændinge med en bachelor til at blive erhvervskandidatstuderende i Danmark, så de får den vigtige tilknytning til det danske arbejdsmarked allerede under deres studie.
Danske politikere har i mange år udvist stort mod, når det kommer til reformer, der får danskerne ud på arbejdsmarkedet. Vi kan klare os med langt mindre i jagten på udenlandsk arbejdskraft – så lad os få en national strategi for international arbejdskraft og afsætte de nødvendige midler. Det er kun en god forretning for Danmark.
