En undersøgelse foretaget af analysebureauet Denominator og Matter viser, at pensionsinvesteringer for 97 mia. kr. er placeret i virksomheder uden kvinder i ledelsen eller i bestyrelsen. Det svarer til, at 15 pct. af alle danske pensionsinvesteringer bevidst er placeret uden inklusion og diversitet for øje. Hvorfor ser vi ikke det som et samfundsproblem?
Vi ved, at vores pensionsmidler har en stor betydning for, i hvilken retning både det danske og til dels det internationale samfund udvikler sig. Vi ved, at hvis vi ændrer kapitalstrømme og tilføjer investeringer til det, som vi definerer som vigtigt for os, så kan vi lave bæredygtige ændringer.
Det er den grønne omstilling et smukt eksempel på. Vi kan som pensionskunder vælge præcis, hvor grøn vi ønsker, vores investeringsportefølje skal være, vi bliver sikret, at vores investeringer ikke er placeret i tobak eller olie, men vi har ikke mulighed for at frabede, at vores pensionsopsparinger bliver investeret i virksomheder, som ikke har en diversitets- og inklusionspolitik. Hvorfor forholder det sig sådan?
Er det fordi danske pensionskunder ikke efterspørger et sådant pensionsprodukt? Er det fordi pensionsselskaberne simpelthen ikke ved, hvordan de skal investere i diversitet og inklusion?
Eller er det fordi, vi med de nuværende databeskyttelsesregler simpelthen har umuliggjort måling på diversitet og inklusion til effektiv rapportering?
Jeg tror, det er en blanding af alle tre. Pensionsprodukter er uigennemsigtige, og pensionskasserne har en magt over de pensionsprodukter, de vælger at udbyde. Pensionskasserne står dog også med det problem, at en stram gdpr og en nødvendig ligebehandlingslovgivning har gjort det enormt svært at rapportere på de parametre, som ville kunne muliggøre eksistensen af et sådant produkt.
De bliver nødt til at blive genbesøgt, så reglerne både beskytter privatpersoner, men også tillader rapportering på ligestilling og inklusion.
“Forskning har vist, at virksomheder, som har diversitet i ledelsen, præsterer bedre på lang sigt, både når det kommer til profit, innovation og kvalitet af produktudvikling – en perfekt pensionsinvestering
Jeg mener dog alligevel ikke, at det kan være op til privatpersoner at skulle drive en forandring på hverken de danske pensionsselskabers investeringsprodukter eller på krav om regulering, der både beskytter individer, men også muliggør effektiv datarapportering.
Vi kan som forbrugere efterspørge det, men medmindre der kommer et skub fra politisk side, om at det skal være en prioritet, så tror jeg ikke, at de store pensionskasser kommer til at sætte det på agendaen. Men hvorfor er pensionsselskaberne ikke mere interesserede i at lave mere personaliserede investeringsprodukter?
Det kan ikke være rigtigt, at vi i 2024 bliver nødt til at flytte vores pensionsopsparing til eksempelvis Nordnet eller Saxobank og selv investere vores pensionsopsparinger privat for at kunne vælge hvilke slags sektorer eller sociale målsætninger, vi gerne vil investere vores pensionsmidler i.
Det burde være en konkurrencefordel for pensionsselskaberne at kunne tilbyde større fleksibilitet og personalisering i deres investeringsprodukter og ikke kun inden for rammerne af den grønne omstilling.
Forskning har gang på gang vist, at virksomheder, som har diversitet i ledelsen, præsterer bedre på lang sigt både når det kommer til profit, innovation og kvalitet af produktudvikling – en perfekt pensionsinvestering.
Ud af de 97 mia. investerede pensionsmidler har analysen fra Denominator og Matter vist, at 86 mia. er investeret i virksomheder uden kvinder i topledelsen og 11 mia. uden kvinder i bestyrelsen.
Forskningen viser, at jo flere kvinder der er i topledelsen, desto højere er korrelationen til antallet af kvindelige ledere, mellemledere og antallet af kvindelige ansatte generelt.
Vi bør fra et samfundsmæssigt perspektiv sætte yderligere fokus på at få omdirigeret investeringer til virksomheder med mere eksisterende diversitet eller en meget konkret målsætning om at øge diversiteten i topledelsen.
Mit ønske er, at jeg kan bruge min pensionsportefølje til både at sikre mig et højt afkast, styrke diversitet i danske og internationale virksomheder og ultimativt også investere i en fremtid, hvor kvinder har samme karriere og ledelsesmuligheder som mænd.
Jeg kan kun se fordele. Så hvorfor tør vi ikke tilbyde det produkt? Hvorfor tør vi ikke investere i ligestilling på lige fod med den grønne omstilling?
