ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Dette er et debatindlæg skrevet af en eller flere eksterne skribenter. Indlægget afspejler en personlig holdning. Forslag til debatindlæg kan sendes til Børsen Opinion: opinion@borsen.dk

“Regeringen er vild med højtuddannede udlændinge – men hvem skal fylde varer på hylderne?”

“Det burde være oplagt at give de københavnske virksomheder den arbejdskraft, de skal bruge for at holde dampen oppe”, skriver Jens-Kristian Lütken (V). Arkivfoto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
“Det burde være oplagt at give de københavnske virksomheder den arbejdskraft, de skal bruge for at holde dampen oppe”, skriver Jens-Kristian Lütken (V). Arkivfoto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix Ritzau Scanpix

Regeringen foreslår nu, at veluddannede udlændinge skal have nemmere ved at få et arbejde i Danmark. Det hilser jeg velkomment, for vi mangler arbejdskraft i København.

Men når det nu bliver nemmere for Novo Nordisk at hente kvalificerede medarbejdere uden for EU’s grænser, tror jeg, at mange københavnske caféejere og butikschefer står og tænker “hvad med os?” Får vi også lettere ved at hente arbejdskraft?

Det er arbejdsomme mennesker, som kun kommer til Danmark i arbejdstiden for at lappe et hul i vores arbejdsmarked

Især fordi vi fra København kan kigge lige over på den anden side af Øresund, hvor vores naboer i Malmø har masser af arbejdsløse. Komplicerede regler gør dog, at de ca. 5800 ikke-EU-borgere, der lige nu bor i Malmø og er ledige, ikke kan tage et arbejde i København.

Malmø har altså arbejdskraften – og København har arbejdspladserne. Men selvom vi kan stå og vinke til hinanden, kan vi ikke hjælpe hinanden. I hvert fald ikke, som reglerne er i dag.

København er klar

Det burde være oplagt at give de københavnske virksomheder den arbejdskraft, de skal bruge for at holde dampen oppe, samtidig med at Malmø får færre personer på overførselsindkomster.

Alligevel udtalte ministeren ved lancering af lovændringen, at vi risikerer social dumping ved at lukke flere udlændinge med lave indtægter ind.

Det ser jeg dog ingen risiko for, da de jo som alle andre skal arbejde efter danske ansættelsesforhold. Og de medarbejdere, de i teorien skulle trykke på løn, findes i øvrigt slet ikke i praksis i København.

Fra København skal der derfor lyde en utvetydig opfordring til, at vi bruger den her optøning inden for udenlandsk arbejdskraft til at fjerne forhindringerne for de arbejdsomme mennesker, vi har brug for.

Arbejdsomme mennesker, som kun kommer til Danmark i arbejdstiden for at lappe et hul i vores arbejdsmarked.

København er klar. Malmø er klar. Vi venter bare på regeringen.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis