Senest, der var politisk realitet bag ordene “Vi elsker iværksættere” på Christiansborg, var i 2018, da erhvervsministeren hed Brian Mikkelsen. Siden dengang har ordene været rigelige fra talerstolen i Folketinget og tre efterfølgende erhvervsministre.
Men handlingen bag ordene er udeblevet. Situationen for danske iværksættere er alt andet end opløftende. Antallet af selskaber, der bliver oprettet i Danmark, erhistorisk lavt. Samtidig viser tallene, at siden 2000 har9 ud af 13 danskstiftede unicorns(en startup, der har nået en værdi på over 1 mia. dollar) flyttet teltpælene, mens kun 3 ud af 33 unicorns i Sverige er flyttet ud af landet.
Norge har kun mistet én ud af ni i samme periode, imens Finland har beholdt alle sine syv unicorns inden for landets grænser. På den positive side viser de tal en super evne til at få idéerne til fremtidens unicorns i Danmark. Men det helt grundlæggende problem er, at de flytter, før de bliver store. Lidt firkantet fortalt så betaler vi for idéen, mens afkastet kommer andre lande til gode.
En anden bekymrende udvikling er, at Danmark ville stå med en lille negativ vækst i 2023, hvis ikke vi havde gamle virksomheder som Novo Nordisk til atredde os. Problemet er bare, at vi ikke kan være sikre på, at der er et Novo Nordisk, Lego eller et Maersk om 50 år, hvis ikke vi løbende sikrer konkurrencedygtige rammevilkår for nye såvel eksisterende virksomheder.
Politikerne begår et risikabelt gamble, hvis de blot går ud fra, at en håndfuld store gamle eksportvirksomheder altid vil være der til at redde økonomien – se bare på ØK, som engang var Nordens største virksomhed. Vi er i tæt konkurrence med resten af verden om de gode idéer, penge og talent. Intet kommer af sig selv. Måske bortset fra lommeuld.
Og lige nu er det ydmygende at være vidne til, at USA og Kina tromler ind over EU og Danmark med AI, elbiler og solceller. Nogen har sagt, at amerikanerne har pengene. Kineserne har skaleringen. Og det europæiske og danske svar er regulering. Det gør ingen rigere. Det er som en reparationsbajer. Det dæmper tømmermændene.
De mest værdifulde danske virksomheder ertre gange ældre end de amerikanske. Det er et problem, fordi vi ved fraRockwool Fonden, at iværksættervirksomheder har en højere produktivitet end deres mere etablerede konkurrenter. Og nye job skabes i lige høj grad af iværksættere som af veletablerede virksomheder.
Vi har brug for en god iværksætterstrategi. Og det skal for Guds skyld ikke blive en strategi, der har til sigte at fordele idéerne geografisk ihele Danmark. Heller ikke at opgøre succes på, om de nye stjerneiværksættere bliver ligeligt fordelt mellem kvinder og mænd.
Det er ikke en opskrift, politikere og embedsmænd kan sætte sammen over en frokost i Snapstinget. Fundamentalt handler det om prisen på kapital. Investeringer i Danmark – ikke mindst i iværksætteri – er simpelthen ofte for dyre. Det kan ikke løses med gode intentioner og puljer. Har Danmark de rette rammevilkår, så vil kulturen blomstre. Og tager vi os ikke alvorligt sammen, så bliver festen holdt uden for Danmark, uden vi er inviteret med. Det er fomo på den helt store klinge.
Erhvervsordfører Mette Reissmann (S) skrev den 20. januari Berlingske, at problemerne på iværksætterområdet ikke kan løses med en “skattepolitisk snuptagsløsning”. Men en skattepolitisk snuptagsløsning – som flad sats på 25 pct. på al kapital- og aktieindkomstskat – er hermed givet videre. Iværksættere og mindre unoterede virksomheder er afhængige af adgangen til risikovillig kapital fra private investorer. En flertalsregering bør gennemføre følgende forbedringer: sænke kapital- og aktieindkomstskatten til 25 pct., fjerne beskatningen af selskabers porteføljeaktier og reducere massivt i reguleringsjunglen.
Dansk økonomi brænder heldigvis ikke sammen i morgen. Men fortællingen om at alt går godt, vil kun føre til endnu mindre sult og skabertrang. De overholdbare offentlige finanser gør det faktisk kun mere oplagt at prioritere et opgør med de ovennævnte iværksætterfjendske rammevilkår.
Som Abraham Lincoln sagde: “Efterlad ikke noget til i morgen, som kan gøres i dag.” Drop nu detailstyring på geografi og køn. Drop ineffektive puljer, der ikke er strukturelle forbedringer. Drop vælgerfokusgruppejusteringer. Gør i stedet det rigtige for Danmark. Så kære Folketing, vis iværksættere og fremtidens unge tillid. Gennemfør ovennævnte og forbedrede rammevilkår, så vil de belønne samfundet med at blive i Danmark – også når de er blevet voksne.
