Med Mellemøsten i brand, krig i Ukraine og en ny kold krig mellem Kina og USA undervejs, er det ikke mærkeligt, at mange investorer bliver mere nervøse for geopolitiske risici. Verden er ikke på vej i en god retning.
Og ud over de risici, det skaber for mennesker rundt om på kloden – og os selv – kan man også overveje, hvordan den stigende risiko rammer ens investeringer. Er krig og ufred farligt for dit aktiedepot eller din pension?
Umiddelbart er svaret overvejende nej. I hvert fald ikke så længe, at vi ikke taler en tredje verdenskrig og mere omfattende død og ødelæggelse.
Krig og geopolitiske begivenheder påvirker ofte markedsstemningen på kort sigt. Olieprisen steg eksempelvis ikke overraskende efter Hamas’ terrorangreb på Israel. Men selv store begivenheder – f.eks. 11. september 2001 – har overraskende kortvarige virkninger på de finansielle markeder.
Renter, pengepolitik, vækst og inflation er langt vigtigere for dine afkast end krig og ufred. Det kan stort set aldrig betale sig at lade sig påvirke af geopolitiske begivenheder i sine investeringsbeslutninger. I den sidste ende handler aktier om indtjening, vækstforventninger og diskonteringsrenter – og ikke så meget andet.
“Fra en aktiemarkedssynsvinkel, så er de stigende geopolitiske spændinger også udtryk for, at den økonomiske verdensorden er ved at falde fra hinanden
Det amerikanske aktiemarked faldt efter angrebet på Pearl Harbor i december 1941. Dog kun en brøkdel af, hvad det faldt under krakket i 1929, hvor årsagen var overvurdering, boom og pengepolitiske opstramninger. Og under anden verdenskrig kom markedet hurtigt tilbage, allerede inden krigslykken for alvor vendte i slutningen af 1942 og i 1943.
Hvis man ser på afkast over længere horisonter, det vil sige fem-ti år, bliver det ret tydeligt, at det mest afgørende for, hvor godt aktier og obligationer klarer sig er, hvilken pris man købte til. Og hvordan vækst og inflation har udviklet sig i den mellemliggende periode.
Det betyder også, at man ikke helt skal afskrive det, der sker i øjeblikket, som uden betydning for dit forventede afkast. Ikke alene er risikoen for en mere omfattende og ødelæggende konflikt formentlig stigende.
Men mindst lige så vigtigt fra en aktiemarkedssynsvinkel så er de stigende geopolitiske spændinger også udtryk for, at den økonomiske verdensorden, der rådede fra 1990 og frem, er ved at falde fra hinanden. Kina og andre emerging markets’ integrering i verdensøkonomien er gået i stå – og på nogle områder på begyndende tilbagetog.
Og de fleste af os overser, hvor meget effektivitet og velstand den integrering har skabt – både i emerging markets og hos os.
Den velstandsstigning har også været med til at drive aktiemarkederne. Selv hvis verden stabiliserer sig, og vi undgår en egentlig reversering af de effektivitetsgevinster, vi nyder godt af, så kommer der ikke meget vækst fra den kilde fremadrettet.
Samtidigt kan hverken aktie- eller obligationsmarkederne kaldes billige nu. Høj inflation har gjort, at centralbankerne har hævet de kortfristede renter så meget, at kontanter giver højere løbende afkast end både aktier og obligationer – noget, der sjældent sker. Det gør begge markeder sårbare. Både over for højere inflation og lavere vækst.
Så selv om du ikke skal gå i panik over, hvad geopolitik kan betyde for dit depot på kort sigt, er der god grund til bekymring sig på længere sigt og til generel forsigtighed i de her år.
