I et indlæg her i Børsensætter Fidas direktør Ulrik Nødgaard spørgsmål ved en anbefaling fra et fagudvalg om, at en adm. direktør i sifi’er skal have ti års praktisk erfaring inden for det konkrete instituts forretningsmodel.
“Det undrer, at
Ulrik Nødgaard glemmer denne afgørende præmis
Ulrik Nødgaard glemmer dog at nævne, at fagudvalget anbefaler brugen af en formodningstilgang. Den betyder, at hvis man lever op til kravet, så glider man igennem umiddelbart. Det betyder derimod ikke, at man bliver afvist, hvis man ikke lever op til kravet. Her vil Finanstilsynet foretage en konkret vurdering. Der er mange veje til Rom.
Det undrer, at Ulrik Nødgaard glemmer denne afgørende præmis, al den stund at fagudvalget udover medlemmer, der tidligere har haft ledelsesansvar i sektoren, også talte medlemmer, som var udpeget af hans egen organisation.
Endvidere er det vigtigt at understrege, at der er tale om et uafhængigt fagudvalg. Det er ikke Finanstilsynets anbefalinger. Fagudvalget blev nedsat efter politisk ønske på baggrund af en række uheldige sager for banksektoren.
Politikerne får nu mulighed for at forholde sig til anbefalingerne, så den af Ulrik Nødgaard ønskede politiske refleksion er allerede indbygget i processen – naturligvis med det forbehold, at en række af kravene følger af det europæiske rammeværk.
Ulrik Nødgaard nævner eksempler som illustration på, at anbefalingerne ikke er udtryk for europæisk praksis. Med over 4000 banker i EU vil der altid være sager, der på overfladen synes at stikke ud.
Her er djævlen ofte i detaljen. Fagudvalgets anbefalinger er tænkt som en stiliseret formulering af europæisk praksis. Den konkrete formulering er kopieret direkte fra ECB’s vejledning om egnetheds- og hæderlighedsvurderinger. ECB er ansvarlig for at føre tilsyn med sifi’er i bankunionen – mere europæisk praksis kan det ikke blive.
Og så en enkelt opfordring: Finanstilsynet kan ikke gøre noget ved kønssammensætningen i bankernes ledelse. Bankernes historik på dette område er ikke god og var heller ikke god, før fit & proper-reglerne blev brugt som undskyldning. Det er kun bankerne, der kan ændre det. For ledelsesretten er i virksomhederne, og sådan skal det blive ved med at være.