ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Dette er et debatindlæg skrevet af en eller flere eksterne skribenter. Indlægget afspejler en personlig holdning. Forslag til debatindlæg kan sendes til Børsen Opinion: opinion@borsen.dk

“Kortsigtet fokus koster virksomheder deres næste “golden goose”

I jagten på det næste guldæg overser virksomheder den egentlige ’golden goose’ – nemlig grundforskning, der danner fundamentet for fremtidige store opdagelser Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
I jagten på det næste guldæg overser virksomheder den egentlige ’golden goose’ – nemlig grundforskning, der danner fundamentet for fremtidige store opdagelser Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix Ritzau Scanpix

Få problemer er aktuelt større for vores samfund end klimaforandringerne. Udover at skabe grundlæggende forandringer for vores livsbetingelser, udgør klimaforandringerne en reel trussel mod hele fødevareindustrien. Det er nærliggende at tage udgangspunkt i min egen branche, bryggerierne: Udbyttet af byg falder. Rent vand er sværere at finde. Humle af god kvalitet er truet af hedebølger.

For at kunne forbedre fødevaresikkerheden er innovation helt afgørende. Men den sommetider snævre fokus på kvartalsvis indtjening risikerer et ensidigt fokus på hurtige afkast af kortsigtet innovation, frem for den mere langsigtede, der er mere forskningskrævende, og som indebærer en større risiko.

Siden 1980’erne har der i virksomhederne været et systematisk skift væk fra videnskabelig grundforskning hen imod kortsigtet produktinnovation. I jagten på det næste guldæg overser virksomheder den egentlige ’golden goose’ – nemlig grundforskning, der danner fundamentet for fremtidige store opdagelser.

Gennem Carlsbergfondet går næsten 30 pct. af Carlsbergs årlige udbytte til samfundsgavnlige formål. I særlig grad støtter Carlsbergfondet fri grundforskning i Danmark gennem opslag i åben konkurrence. Det, der startede som en søgen efter at optimere processerne for maltning, brygning og gæring, er i dag et verdensførende laboratorie for bryggeriorienteret forskning.

Denne unikke struktur gør det muligt for vores laboratorie at påtage sig strategiske, langsigtede forskningsprojekter rettet mod banebrydende innovationer inden for øllets verden. Forskning, der har ført til opdagelser, der er langt større end vores egen forretning, og som kombinerer virksomhedens behov for at innovere hurtigt med den akademiske verdens lange, seje træk i at levere fremskridt inden for videnskabelig grundforskning.

F.eks. var det herigennem, at den verdenskendte pH-skala blev opfundet i Carlsbergs forskningslaboratorium på Valby Bakke. I nyere tid har vores dygtige forskere kortlagt byggenomet, der gør det muligt at fremavle nye typer byg, der kan reducere CO2-udledningen i maltningen og brygningen af øl.

Ambitionen om at brygge verdens bedste øl førte til ny videnskab, der har været med til at ændre verden. Potentialet er stort. Derfor er det afgørende, at flere virksomheder prioriterer ressourcer til grundforskningen. Det skylder vi de kommende generationer.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis