Danskerne er et tilbudsglad folkefærd, og vi står netop foran den største handelsdag på året, black friday. En dag, nogle ser frem til med forventning og andre med rynket næse. Fænomenet er ikke længere bare en årlig endagsforestilling, men er nu også blevet til black weekend, week og sågar month. Mange har taget tilbudsdagen til sig, og således svarer næsten hver anden i en ny undersøgelse udført af Yougov for Nordea, at de planlægger at gøre køb på black friday.
Dagen benyttes til at få julegaverne i hus til en god pris, og nogle planlægger på forhånd at købe specifikke varer til sig selv. Og så er der dem, som falder over et godt tilbud og slår til, selvom det egentlig ikke var planlagt. I undersøgelsen svarer 15 pct., at de godt er klar over, at de nok ender i netop den kategori. Men til alle, som ender med at købe noget på den store tilbudsdag, hvad end det er planlagt eller impulsstyret, så bør vi være varsomme – især når vi køber på nettet.
Julen er en travl periode. Derfor er der god grund til at få købene overstået hurtigt og effektivt på nettet. Men travlheden øger vores risiko for at træffe uheldige beslutninger. Butikkerne kender vores forbrugsmønstre og psykologien bag. Med forskellige virkemidler bliver vi nudget til de hurtige køb. Som psykolog og nobelprisvinder i økonomi Daniel Kahneman beskriver i sin bog “Thinking, Fast and Slow”, har mennesket to tankesystemer. System 1 er hurtigt, bygger på intuition og er drevet af følelser, hvorimod system 2 er langsomt og velovervejet og bygger på rationaler og logik.
Begge tankesystemer er vigtige, men det er væsentligt, hvornår vi bruger hvilket system. Når butikken f.eks. skriver på hjemmesiden, at der nu kun er tre varer på lager, taler de til vores tankesystem 1. Her udnyttes det, der inden for adfærdsøkonomien kaldes knaphedsprincippet: Når der er begrænsede mængder af noget, får vi mere lyst til at have det. Knaphedsprincippet rammer lige ind i vores system 1-tankegang, men det er uhensigtsmæssigt, når vi står i købssituationer, fordi det får os til at handle uovervejet. Pludselig sidder vi og har købt ting og sager, som vi ikke skal bruge eller egentlig ikke har råd til.
Vi kan også blive ramt af den psykologiske effekt, at vores betalingsvillighed stiger, når vi bruger penge. Et klassisk eksempel er, at flere er villige til at købe dyrt ekstraudstyr til bilen, når de køber en ny bil, hvorimod langt færre synes det er pengene værd, hvis ikke de allerede er ude at bruge et stort beløb.
Dette bias medfører, at vi kan gå shop-amok, når først vi bruger penge. Et andet hyppigt benyttet trick er, når butikkerne øverst på hjemmesiden har en nedtælling til, hvornår tilbuddet udløber, så du bliver manipuleret til at købe varen hurtigt. Så selvom julegavekøbene er noget, mange af os gerne vil have hurtigt overstået, gælder det om at give sig selv tænketid, så tankesystem 1 ikke tager over på black friday.
