Jeg er klar over, at det kan virke paradoksalt at skrive et indlæg om, hvad man ikke bør snakke om. Men med introduktionen af Chat GPT og efterfølgende nyheder inden for generativ AI er der opstået en misforståelse, som vi er nødt til at gøre op med.
Nemlig at AI er en revolutionerende kraft i danske virksomheder. Det er det ikke – endnu.
I en af mine yndlingspodcasts, DR’s “Kapitalisterne”, gentager de ofte et mantra: “Der er ikke nogen elevator til succes – du er nødt til at tage trappen”. Det har karakter af en jernlov, som grundlæggende skal minde os om, at intet her i verden er gratis. Hvis du ønsker succes, er du nødt til at lave det hårde, ofte beskidte, grundarbejde.
Du er nødt til at tage den metaforiske trappe, trin for trin, inden du kan nyde udsigten.
Et hurtigt kig igennem nyhedsstrømme på diverse erhvervsmedier og på Linkedin, viser, at der er folk, der vil bilde os noget andet ind, når det kommer til lige præcis kunstig intelligens.
“AI-evangelister” fortæller os, hvordan verden står midt i en revolution. Jeg har da selv været til foredrag, hvor jeg er gået derfra med den berusende fornemmelse af at være midt i en futuristisk AI-fremtid.
I bliver ikke erstattet af kunstig intelligens – I bliver erstattet af et firma, som bruger kunstig intelligens, lyder den lettere skræmmende opfordring til erhvervslivet om at komme i gang med AI. Hellere i dag end i morgen.
Jeg prøver sådan set ikke at pege fingre af nogen. Men det giver en stemning af fear-of-missing-out og so-ein-ding-muss-ich-auch-haben i dansk erhvervsliv, som jeg møder, når jeg snakker med ledere i SMV Danmark. De er hunderædde for at komme bagud i den evige konkurrence om markedsandele, og der findes en hær af konsulenter, der står klar til at sælge dem drømmen (som desværre alt for ofte slutter brat efter Proof-of-Concept-fasen).
Jeg rådgiver da også altid til at høste de lavthængende frugter. Få Chat GPT til at skrive dine mails, Teams til at skrive mødereferater, og Midjourney til at lave flotte præsentationer. Det harkæmpepotentiale til at hæve produktiviteten allerede i morgen.
Det er bare ikke noget, der gør en forretning mere AI-drevet. Det er overflade AI. Hvis smv’er, og sådan set alle andre, virkelig vil have værdi af AI i deres forretning, skal de indarbejdes i de fundamentale, forretningskritiske processer. Og her er der ikke et AI-quickfix. Og hvorfor så ikke det?
Fordi grundlaget for forretningskritisk AI er forretningskritisk data. Historiske data til at træne modellerne, opdateret data til løbende at give input til modellerne. I høj kvalitet, samlet, renset og kurateret.
Og her kommer vi ind til problemets kerne. De fleste danske virksomheder har simpelthen ikke de grundlæggende byggeklodser – i form af data i tilstrækkelig kvalitet – til overhovedet at overveje at begynde på AI.
Virkeligheden er excelark gemt på skrivebordet i 12 versioner. Engangsanalyser, hvor der samles et kurateret datasæt specifikt til formålet. Fagsystemer, som ikke taler sammen. Håndholdt SQL kode, som ingen tør røre ved, fordi det er skrevet af en kollega, som sagde op for fem år siden, men som vistnok virker.
Ingen tillid til tallene, fordi alle alligevel indtaster på deres egen måde (hvis de da overhovedet får det gjort).
Virkeligheden er, at mange virksomheders datagrundlag knapt nok hænger sammen med tape. Det er typisk ikke noget, der snakkes så højt om. For man ønsker ikke at indrømme, at ens forretning ikke er så poleret, som man måske godt kunne tænke sig.
Det er ikke sjovt at åbne dørene til ‘pølsefabrikkens’ indre. Specielt ikke når vi går rundt og siger til hinanden, at vi er verdens mest digitale land.
Hvis det er svært for en virksomhed at svare på, hvad der skete sidste måned, og hvorfor kan det blive vanskeligt at få AI til at forudse, hvad der kommer til at ske om en måned og lave AI-drevne interventioner.
Men det er ikke desto mindre det, der er behov for – at vi ser tingene i øjnene, som de er, ikke som vi godt kunne tænke os, at de var. Først når vi gør det, kan vi begynde rejsen, hvor vi er. Og så er vi tilbage til “Kapitalisterne” på DR.
Der er ikke nogen elevator til succes – du er nødt til at tage trappen. Først når der er styr på datafundamentet, kan du begynde at drømme om AI.
Det er det hårde, beskidte og ofte usynlige arbejde, men der er bare ingen vej uden om det, hvis man ønsker at få værdi af AI. Det giver ikke mange likes i på Linkedin (eller den forjættede dobbeltside i Børsen), men det er ikke desto mindre nødvendigt, hvis man mener sin AI ambition alvorligt.
Alle fra politikere til erhvervslivets interesseorganisationer virker til at være enige om, at vi i Danmark skal være ledende i verden på AI. Hvis vi skal indfri den ambition, skal vi paradoksalt nok snakke mindre om AI.
Vi skal have en ny samtale. En samtale om datakvalitet, registreringspraksis, gyldne datasæt, opdateringsfrekvenser, begrebskataloger og definitioner.
Vi skal snakke om dataejerskab, data værdikæder og infrastruktur. Vi skal turde at hænge det beskidte data-vasketøj til offentligt tørre.
Det er først, når markante virksomhedsledere stiller sig frem og tager dén diskussion, at virksomheder og vi som samfund kan gøre os forhåbninger om at indfri det store AI-potentiale. Det kræver mod, det kræver oprigtighed, og det kræver et langt sejt træk. Men det er den eneste måde, at vi som samfund kan håbe på at indfri det store potentiale, som AI-evangelisterne lover os.
