ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Dette er et debatindlæg skrevet af en eller flere eksterne skribenter. Indlægget afspejler en personlig holdning. Forslag til debatindlæg kan sendes til Børsen Opinion: opinion@borsen.dk

Debat | KMD: Mærsk er kun de første i rækken til at opdage langt større klimaudledning end forventet

Containerfragt er kernen i Mærks forretning. Det har nu vist sig også at veje markant tungere i klimaregnskabet end først antaget. Arkivfoto: Fabian Bimmer/Reuters/Ritzau Scanpix
Containerfragt er kernen i Mærks forretning. Det har nu vist sig også at veje markant tungere i klimaregnskabet end først antaget. Arkivfoto: Fabian Bimmer/Reuters/Ritzau Scanpix Ritzau Scanpix

Mærsk har netop offentliggjort, at de i 2020 og 2021 har haft en langt større CO2-udledning end oprindeligt rapporteret. Opjusteringen er enorm med 19,57 mio. ton CO2. Det svarer ifølge tal fra Danmarks Statistik til 44 pct. af hele den danske CO2-udledning i 2021.

Årsagen er en forbedret beregning af deres værdikæde, også kaldet scope 3, hvor det især er udledninger i forbindelse med brug af containere, der vejer tungt i regnskabet.

For at sige det på godt gammeldaws jysk må det have været en træls dag i Mærsk. Men det er også positivt, at Mærsk med dette har skabt en øjenåbner for alle om de blinde vinkler, der gemmer sig i selv store, etablerede virksomheders klimaregnskaber.

Men ringe
adgang til data
er ikke længere en undskyldning for upræcise regnskaber

Indtil nu har scope 1 og 2 fyldt mest i debatten, fordi de omhandler brug af energi og brændstoffer, men reelt set fylder de kun 5-15 pct. i CO2-regnskaberne. Nu er det på høje tid, at vi for alvor taler om scope 3, for her gemmer sig typisk 80-95 pct. af det totale CO2-aftryk.

Vi skal kende tallene

Når scope 3 hidtil har været så komplekst at udregne, er det, fordi det har været en utroligt ressourcekrævende opgave at indhente korrekte tal på alt det, man som virksomhed indkøber.

Men ringe adgang til data er ikke længere en undskyldning for upræcise regnskaber. Der er allerede lanceret flere datadrevne værktøjer, som f.eks. KMD Carbonkey, der kan automatisere beregningerne, så de bliver præcise og viser, hvor de store CO2-poster gemmer sig.

Mærsks udmelding skal vi derfor se som et tegn på, at de tager deres klimaregnskab meget alvorligt og har fundet de rette redskaber til at holde styr på CO2-aftrykket. Den kommende tid vil vi utvivlsomt se flere opjusterede regnskaber fra virksomheder, der har fundet gemte CO2-poster.

Hvis vi ikke kender status quo, kan vi heller ikke gøre verden grønnere. Så selvom det selvfølgelig er trist med højere udledninger end først antaget, skal vi også se det som et vigtigt skridt på vejen til at nedbringe CO2-udledningen. Nu er vi ét skridt længere.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis