Debatten om det nationale kompromis bliver gradvist også økonomisk. Hvor selve aftalen blev lanceret uden konsekvensberegninger, lykkedes det sidste uge efterhånden medier og tænketanke at rekonstruere realiteterne; herunder Børsen, som fredag med indsigt i selve materialet fra forhandlingerne kunne dokumentere, at “kassen er tom”: Der vil de kommende 11 år ikke være råderum til andet end øgede forsvarsudgifter og den demografisk betingede udgiftsvækst, som regeringen ønsker at gøre automatisk med velfærdsloven.
Alt andet skal finansieres med reformer, prioritering eller højere skatter. Det vil øge fristelsen til fifleri med selve den økonomiske styring. Her skal den opmærksomme skatteborger være på vagt. Ét er problemet ved at gældsfinansiere de store udgifter og dermed overlade den svære del af opgaven til fremtidige generationer af politikere. Noget andet, og langt værre, vil være en udhuling af selve det system, der sætter grænserne for gæld og underskud. Hvis ikke budgetloven fra nu af formår at sætte hårde grænser for de politikere, der på vej mod et valg uden tvivl brænder efter at bruge endnu flere penge, så er vi for alvor på vej mod et fatalt paradigmeskifte.
