ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Dette er et debatindlæg skrevet af en eller flere eksterne skribenter. Indlægget afspejler en personlig holdning. Forslag til debatindlæg kan sendes til Børsen Opinion: opinion@borsen.dk

“Høje priser og ingen kundeservice – danske virksomheder holdes som gidsler”

Danskerne onlineshopper hellere på udenlandske virksomheders webshops såsom Zalando, og det presser de danske virksomheder, mener Sander Janca-Jensen og Kasper Munk Rasmussen. Arkivfoto: Arnd Wiegmann/Reuters/Ritzau Scanpix
Danskerne onlineshopper hellere på udenlandske virksomheders webshops såsom Zalando, og det presser de danske virksomheder, mener Sander Janca-Jensen og Kasper Munk Rasmussen. Arkivfoto: Arnd Wiegmann/Reuters/Ritzau Scanpix Ritzau Scanpix

Mange mindre danske virksomheder oplever disse dage, at det er blevet meget sværere at drive deres webshop.

Det skyldes blandt andet, at en af de største e-commerce-løsninger i verden, Shopify, efter årsskiftet har sat deres priser markant op – hvilket kommer oven i deres i forvejen uigennemskuelige og gebyrtunge prisstrukturer.

Onlinehandlens rolle i Danmark er kun stigende, og for at danske virksomheder fortsat er attraktive, er det enormt vigtigt, at de kan tilbyde deres kunder at handle i en webshop.

Hver måned handler 81 pct. af danskerne online, og 29 pct. af danske virksomheders samlede omsætning kommer fra online handel, og der er ingen tvivl om, at disse tal kan forventes at stige i de kommende år.

For at sikre, at de danske smv’er bliver vinderne i den digitale udvikling, er vi nødt til at udfordre de eksisterende strukturer

Samtidig taber danske virksomheder markedsandele som følge af internationale webshops indtog på det europæiske marked.

Ud af de danske unges top-10-webshops er der kun to danske på listen; de øvrige er udenlandske butikker såsom Shein, Zalando og Na-kd.

Med uhørt lave produktionsomkostninger og stordriftsfordele presser udenlandske webshops danske virksomheder, som ikke kan tilbyde samme lave priser og hurtige leveringstider.

Det er altså nødvendigt med gode rammer for dansk e-handel, hvis vi skal sikre deres fortsatte konkurrencedygtighed.

Desværre er markedet for e-commerce-platforme og dertilhørende betalingsløsninger lige nu styret af store internationale virksomheder, som med en uigennemsigtig prisstruktur og skjulte gebyrer presser deres kunder.

Det gør det endnu sværere for danske virksomheder at være en del af e-handlen.

Mere konkurrence og gennemsigtighed

Vi skal være bevidste om betydningen af de små og mellemstore virksomheder for Danmark.

Smv’erne står for 39 pct. af de danske virksomheders nettoinvesteringer. De er rygraden i vores samfund og det innovative vækstlag, men hvis vi gerne vil bevare dem som en vigtig del af dansk erhvervsliv, er vi nødt til at gøre det lettere for dem at drive forretning online.

I stedet holdes de små danske forretningsdrivende som gidsel af deres e-commerce-udbydere uden andre muligheder end blot at acceptere de højere priser, lav transparens og ingen kundesupport.

For at sikre, at de danske smv’er bliver vinderne i den digitale udvikling, er vi nødt til at udfordre de eksisterende strukturer på e-commerce-området.

Det er derfor vigtigt, at vi har aktører, der tilbyder en danskejet betalingsløsning, som arbejder uden komplekse og høje gebyrer samt kan integreres på tværs af alle e-commerce-platforme.

Mere konkurrence og gennemsigtighed er i smv’ernes, og i sidste ende også forbrugerne, interesse.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis