ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Dette er et debatindlæg skrevet af en eller flere eksterne skribenter. Indlægget afspejler en personlig holdning. Forslag til debatindlæg kan sendes til Børsen Opinion: opinion@borsen.dk

Kommentar | Birthe Larsen: Hjælpepakkerne har reddet 81.000 job og giver hurtigere økonomisk genopretning

Hjælpepakkerne har reddet mange, danske job og har holdt forbruget oppe, skriver Birthe Larsen, lektor, Økonomisk Institut, CBS.​Arkivfoto: Oscar Scott Carl/Ritzau Scanpix
Hjælpepakkerne har reddet mange, danske job og har holdt forbruget oppe, skriver Birthe Larsen, lektor, Økonomisk Institut, CBS.​Arkivfoto: Oscar Scott Carl/Ritzau Scanpix

I Camus’ bog “Pesten” er byen knap åndet lettet op efter den første bølge, før pestvirussen blusser op igen, og den næste bølge genlukker byens porte. Der befinder store dele af Danmark og resten af verden sig lige nu. Og der er ikke udsigt til en genåbning foreløbigt.

Tredje kvartalstallene giver håb

om en hurtig genopretning af økonomien, når anden coronavirusbølge forhåbentlig snart er fortid

Hårdt pressede virksomheder sælger færre varer og udbyder færre stillinger. Virksomhedernes indtjening falder, og ledigheden stiger. For de personer, som kan arbejde hjemmefra, eller er hjemsendte på lønkompensationsordning, såvel som de ledige, er der ingen nævneværdig forskel på hverdag og weekend. Men de arbejdsløse adskiller sig ved at have en dårligere økonomi.

Også mange selvstændige og virksomhedsejere er ramt på pengepungen. Mange familier får råd til færre julegaver i år. For arbejdsløsheden er steget skarpt under coronakrisen. Selvom hjælpepakker har været med til at afværge en voldsom stigning i arbejdsløsheden, lander Danmark i oktober 2020 med en arbejdsløshedsrate på 4,6 pct. mod 3,7 pct. i samme måned i 2019.

Men der er et lys i mørket. Nok vil ledigheden sikkert stige igen og bnp-væksten ende på et lavt niveau i 4. kvartal i 2020. Men det vigtigste at bide mærke i er, hvor hurtigt vi begyndte at finde vej ud af første bølge, dvs. hvor positive tallene er for tredje kvartal relativt til andet kvartal. Hjælpepakkerne i foråret forhindrede fyringer og konkurser.

Virksomhederne kunne hurtigt omstille sig og undgå omkostninger relateret til nyansættelser og optræning efter den første virusbølge. Og dermed forhåbentligt hurtigt returnere økonomien til dens sunde tilstand før coronakrisen. En fyring medfører ofte stor indkomstnedgang. Selvom Danmark har et godt sikkerhedsnet, er kun ca. 80 pct. af arbejdsstyrken medlem af en a-kasse. Uden a-kasse-medlemskab er der måske en mulighed for kontanthjælp under ledighed.

Men kun "måske". For det kræver, at man ikke ejer hus eller lejlighed eller bor sammen med en person med indkomst. Og for A-kassemedlemmer er det et fåtal, som får 90 pct. af tidligere indkomst, mens de er ledige. Der er et loft.

Det betyder, at en del ledige snarere får 50 pct. af tidligere indkomst. Lønkompensationsordningen var således med til at sikre en mere stabil indkomst og dermed holde efterspørgslen på et højere niveau, end hvis arbejderne var afskedigede og henvist til dagpenge eller kontanthjælp. Det ser ud til at virke.

Vores forskning viser, at hjælpepakkerne har reddet 81.000 job. Tallene fra tredje kvartal er opløftende. Antallet af ledige er faldet de seneste måneder. Bnp-væksten i tredje kvartal var igen positiv og på 4,9 pct. efter negativ vækst på hele 7 pct. i andet kvartal.

Nye aftaler er indgået om lønkompensation til de nyligt ramte erhverv. Tredje kvartalstallene giver håb om hurtig genopretning af økonomien, når anden coronavirusbølge forhåbentligt snart er fortid – især hvis vaccineringen kan implementeres, før en tredje bølge lukker landet ned.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis