Selv i de mest velholdte haver vil man ofte kunne finde enkelte tidsler. Sådan er det på mange måder også med den ambitiøse politik, som den nye reformregering har præsenteret. For der skal ikke herske tvivl om, vi i Dansk Erhverv er meget positive over for den nye regering, der med sit regeringsgrundlag sætter retningen for et Danmark, der er klar til fremtiden.
Men når vi opdager tidslerne i en ellers flot have, er vi også nødt til at gøre vores, for at vi hiver dem op med roden. Det, jeg tænker på her, er selvfølgelig regeringens plan om at indføre en top-topskat.
I Danmark lever vi af kloge hoveder og smarte hænder. Vi ved også, at alle lande i verden konkurrerer om at tiltrække de bedste forskere og topledere. Men mens vi byder forskere og medarbejdere indenfor med en forskerskatteordning, hvor man betaler 27 pct. af sin bruttoindkomst, vil regeringen nu indføre en top-topskat, som medfører, de højestlønnede danskere fremover skal betale en marginalskat på 61,19 pct. mod i dags godt 56.
“En ny top-topskat risikerer at få negative konsekvenser, som for mig indikerer, den er mere symbolsk end provenubåret
Og nej, jeg argumenterer ikke mod den danske samfundsmodel, hvor de stærke betaler klart mest. Det er en selvfølgelighed.
Men en ny top-topskat risikerer at få negative konsekvenser, som for mig indikerer, den er mere symbolsk end provenubåret. Den risikerer at skræmme dygtige danskere ud af landet. For hvorfor arbejde 80+ timer om ugen, hvis det er staten, som tager det meste? Derudover vil folk med en iværksætter i maven måske genoverveje, om man vil opsige et godt betalt job, hvis guleroden i horisonten ser ud til at blive spist af staten.
Jeg ved godt, at top-topskatten rammer relativt få mennesker. Vi taler vel ca. 9000. De er nemme at skyde på – og kommer ikke til at forsvare sig. Men kigger vi på, hvordan de bidrager til Danmark med viden, vækst og værdi, så vil jeg gerne sætte spørgsmålstegn ved, om det er nogle mennesker, vi har lyst til at miste? Spørger du os i Dansk Erhverv, er svaret nej.
Til sidst vil jeg gerne endnu engang rose regeringen for det mod og ambitionsniveau, de har vist med regeringsgrundlaget. Vi glæder os til at arbejde sammen om at få de mange gode ambitioner til at blive til virkelighed. Men vi håber så også, at der er mod til at drøfte tidsler i haven, så vi får sikret, at Danmark ikke taber hverken konkurrenceevne eller handlekraft i fremtiden.
