Kære læser
Velkommen til mit nyhedsbrev med input om det, der lige nu optager mig mest i dansk politik.
Efter en sommer med dramaer og personopgør er dansk politik rykket ind i en fase, hvor der omsider kommer mere fokus på den politiske substans.
Siden folketingsvalget i juni har person-historier i høj grad domineret dagsordenen: Anders Samuelsen gik som leder af Liberal Alliance, topsocialdemokraten Henrik Sass Larsen meldte fra først som finansministerkandidat for så at sige helt farvel til politik, og Venstre har været i gang med den helt store oprydning.
Onsdag morgenmeddeltepartisekretær Claus Richter, at han efter otte års intenst arbejde stopper på den centrale post hos Venstre. Richter er ”manden fra kælderen”; en af de ganske få, der ved, hvad Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen egentlig aftalte i sommeren 2014, da Venstres hovedbestyrelse var samlet på grund af det ulmende formandsopgør. Dengang blev partisekretæren selvgenstand for vrede.
Claus Richter holdt i øvrigt en bevæget tale i lørdags på Venstres ekstraordinære landsmøde i Herning. Her fortalte han uden omsvøb, at Venstre aldrig før i historien har oplevet et så konfronterende og brutalt opgør mellem formand og næstformand.
Med Richters afgang er der nu gjort rent bord i toppen af Venstre. De skikkelser, der har præget partiet i de seneste mange år, er væk eller på vej væk.
Med Jakob Ellemann-Jensen som ny partiformand og gruppeformand, Inger Støjberg som næstformand, og Sophie Løhde som politisk ordfører og Karsten Lauritzen som gruppenæstformand er de centrale poster nu besat.
Hvordan det kommer tilat udfolde sig politisk– hvordanVenstre vil placere sig, når modsætninger i gruppen og bagland skal forenes, og modsatrettede hensyn skal håndteres – vil tiden vise. Men ingen tvivl om, at der er storeforventninger til Jakob Ellemann-Jensen. Han bliver ikke en hvilken som helst partileder. Han bliver oppositionens leder; manden, der skal udfordre Mette Frederiksen (S) ved næste valg.
Læs også Venstre-kenderen Jarl Corduasanalysei Altinget.
Selv om folketingsåret formelt først går i gang i næste uge, har der ikke været stille på Christiansborg. Men nu må vi forvente, at dagsordenen bliver domineret af mere substantiel politisk debat. En af de mest væsentlige, der kommer til at præge hele regeringsperioden, er klimadebatten og bud på delangsigtede dramatiske følgeraf udledning af drivhusgasser.
Mens flere og flerepartierherhjemme har tilsluttet sig regeringens mål om 70 pct. CO2-reduktion i 2030, rykker fokus nu over påden barske debat om virkemidler. En debat, der har kastet en skarplederaf sig fra Børsens indsigtsfulde cheføkonom Steen Bocian.
Den traditionsrige åbning af Folketinget på tirsdag bliver lidt speciel i år. Oppositionen må lytte til statsministerens åbningstale med blind makker.
Normalt kender vi regeringens finanslovudspil på dette tidspunkt, men denne gang præsenteres det samlede forslag først om onsdagen. Det sene folketingsvalg, lange valgkamp og efterfølgende regeringsforhandlinger har forsinket processen.
Først når regeringens samlede finanslovudspil præsenteres, kan opposition og vælgere få overblik over initiativerne og ikke mindst pakken af afgifts- og skattestigninger, der er tiltænkt som finansieringskilde. Et af de store spørgsmål er, om der er mere i posen udover de kendte forslag om bl.a. afskaffelse af arveafgiftslempelse i forbindelse med generationsskifte i virksomheder, aflysning af skattefritagelse for arbejdsgiverbetalt telefon og forhøjede tobaksafgifter og afgifter på plastik.
Velkommen til mit nyhedsbrev med input om det, der lige nu optager mig mest i dansk politik.
Efter en sommer med dramaer og personopgør er dansk politik rykket ind i en fase, hvor der omsider kommer mere fokus på den politiske substans.
Siden folketingsvalget i juni har person-historier i høj grad domineret dagsordenen: Anders Samuelsen gik som leder af Liberal Alliance, topsocialdemokraten Henrik Sass Larsen meldte fra først som finansministerkandidat for så at sige helt farvel til politik, og Venstre har været i gang med den helt store oprydning.
Onsdag morgenmeddeltepartisekretær Claus Richter, at han efter otte års intenst arbejde stopper på den centrale post hos Venstre. Richter er ”manden fra kælderen”; en af de ganske få, der ved, hvad Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen egentlig aftalte i sommeren 2014, da Venstres hovedbestyrelse var samlet på grund af det ulmende formandsopgør. Dengang blev partisekretæren selvgenstand for vrede.
Claus Richter holdt i øvrigt en bevæget tale i lørdags på Venstres ekstraordinære landsmøde i Herning. Her fortalte han uden omsvøb, at Venstre aldrig før i historien har oplevet et så konfronterende og brutalt opgør mellem formand og næstformand.
Med Richters afgang er der nu gjort rent bord i toppen af Venstre. De skikkelser, der har præget partiet i de seneste mange år, er væk eller på vej væk.
Med Jakob Ellemann-Jensen som ny partiformand og gruppeformand, Inger Støjberg som næstformand, og Sophie Løhde som politisk ordfører og Karsten Lauritzen som gruppenæstformand er de centrale poster nu besat.
Hvordan det kommer tilat udfolde sig politisk– hvordanVenstre vil placere sig, når modsætninger i gruppen og bagland skal forenes, og modsatrettede hensyn skal håndteres – vil tiden vise. Men ingen tvivl om, at der er storeforventninger til Jakob Ellemann-Jensen. Han bliver ikke en hvilken som helst partileder. Han bliver oppositionens leder; manden, der skal udfordre Mette Frederiksen (S) ved næste valg.
Læs også Venstre-kenderen Jarl Corduasanalysei Altinget.
Selv om folketingsåret formelt først går i gang i næste uge, har der ikke været stille på Christiansborg. Men nu må vi forvente, at dagsordenen bliver domineret af mere substantiel politisk debat. En af de mest væsentlige, der kommer til at præge hele regeringsperioden, er klimadebatten og bud på delangsigtede dramatiske følgeraf udledning af drivhusgasser.
Mens flere og flerepartierherhjemme har tilsluttet sig regeringens mål om 70 pct. CO2-reduktion i 2030, rykker fokus nu over påden barske debat om virkemidler. En debat, der har kastet en skarplederaf sig fra Børsens indsigtsfulde cheføkonom Steen Bocian.
Den traditionsrige åbning af Folketinget på tirsdag bliver lidt speciel i år. Oppositionen må lytte til statsministerens åbningstale med blind makker.
Normalt kender vi regeringens finanslovudspil på dette tidspunkt, men denne gang præsenteres det samlede forslag først om onsdagen. Det sene folketingsvalg, lange valgkamp og efterfølgende regeringsforhandlinger har forsinket processen.
Først når regeringens samlede finanslovudspil præsenteres, kan opposition og vælgere få overblik over initiativerne og ikke mindst pakken af afgifts- og skattestigninger, der er tiltænkt som finansieringskilde. Et af de store spørgsmål er, om der er mere i posen udover de kendte forslag om bl.a. afskaffelse af arveafgiftslempelse i forbindelse med generationsskifte i virksomheder, aflysning af skattefritagelse for arbejdsgiverbetalt telefon og forhøjede tobaksafgifter og afgifter på plastik.
