ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Dette er et debatindlæg skrevet af en eller flere eksterne skribenter. Indlægget afspejler en personlig holdning. Forslag til debatindlæg kan sendes til Børsen Opinion: opinion@borsen.dk

Debat | Franciska Rosenkilde: Kriser afløser krise, og tiden er inde til at spørge, om vi virkelig har brug for mere af det samme?

Politikere skal turde tænke anderledes, end vores kollegaer har gjort det de seneste 100 år, mener Alternativet. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Politikere skal turde tænke anderledes, end vores kollegaer har gjort det de seneste 100 år, mener Alternativet. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Ritzau Scanpix

Tiden er indetil et opgør meddet vækstfikserede økonomiske system. De planetære grænser bør være vores økonomiske rammer og grænser

Vi står et drastisk sted lige nu. Vi oplever stigende priser på stort set alt. Særligt vores energiforsyning er presset på grund af de stigende gaspriser, der presser vores el- og varmepriser op. Det, vi oplever, handler om, at en lang række kriser smelter sammen. Det rammer os hårdt.

Vi ser begyndelsen på en økonomisk krise, som i bedste fald kommer til at gøre ondt, og som derefter kan være afsæt til en reel omstilling af vores produktion og fordeling. I værste fald bliver det en gentagelse af sidste århundredes store fejl og krige. Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for, at denne tid bliver et afsæt til en ny vej for Danmark.

Der er ingen tvivl om, at vi lige nu oplever en række kriser stå på skuldrene af hinanden. Finanskrisen, der opstod i 2008, og som medførte “kvantitativ lempelse”, som egentlig bare betyder, at der bliver trykt flere penge uden anden dækning. Det var og er ikke en løsning – det er blot at købe mere tid.

Så kom corona for et par år siden og lagde fundamentet for, at de globale forsyningskæder fik et knæk, og at der stadig er problemer med forsyningskæderne. Derefter invaderede Rusland Ukraine. Det er bagtæppet for den nuværende situation, hvor priserne stiger. I bund og grund er inflation for mange penge og for få varer.

Men vi ligger, som vi har redt. Energikrisen rammer os så hårdt lige nu, fordi danske politikere har været alt for langsomme til at skabe grøn omstilling. De politikere, som stadigvæk sidder på magten, har nølet. Selvom forskningen har været entydig i årtier, så har man undladt at se advarslerne i øjnene.

Kortsigtede lappeløsninger

Det er fuldstændigt afgørende, at vi både anlægger et kort og et langt perspektiv på, hvordan vi kommer bedst ud af kriserne lige nu. På kort sigt skal vi sikre, at de værst stillede får hjælp gennem strakshjælpepakker. Opgaven er at finde den rette balancen mellem omstilling af samfundet og social ansvarlighed. For Alternativet er den grønne omstilling den vigtigste opgave lige nu – for klimakrisen er uden sammenligning den største krise.

Der er endnu ikke et vestligt land, som har formået at vækste inden for klodens bæreevne – lad os være det første

Men det er helt centralt, at en omstilling skal gå hånd i hånd med social ansvarlighed og en omfordeling af ressourcer. For det nytter ikke noget, at danskerne går fra hus og hjem – det er heller ikke godt for den grønne omstilling. Men strakspakker er i bund og grund lappeløsninger, og de fører os ikke sikkert ind i fremtiden.

Grundlæggende mener jeg, at tiden er inde til et opgør med det vækstfikserede økonomiske system. Ja, den ekstreme økonomiske vækst, vi har haft i Danmark, har gjort os rige som land. Men det har konsekvenser. Konsekvenserne er blandt andet, at naturen falmer, drikkevand forurenes, og arter forsvinder. Konsekvenserne er, at uligheden stiger og hundredtusindvis af borgere skal kæmpe med stress, depression og angst. Konsekvenserne er, at temperaturen stiger, og klimaet forandrer sig.

Det kræver, at vi politikere tør tænke anderledes, end vores kollegaer har gjort det de seneste 100 år. Vi har simpelthen brug for et opgør. Et opgør med de systemer, som har skabt de kriser, vi står i. Et opgør med ensidig fokus på økonomisk vækst. Et opgør med det system, der ikke værdisætter jorden og dens ressourcer. Der ikke anerkender omsorgsarbejde, både det lønnede og det ulønnede, som være bærende i samfundet.

Som jeg ser det, så er den primære opgave i politik ikke længere at gøre os rigere som land. Jeg mener i stedet, at opgaven må handle om at gøre os lykkeligere som mennesker, som samfund og som klode. Lige nu er det os, der arbejder for, at økonomien kan vokse. Men det burde jo være økonomien, der arbejdede for, at vi mennesker vokser.

Tiden er til at bygge op

Jeg drømmer om et samfund, hvor forbruget fylder mindre – og hvor familie, venner og nærvær fylder mere. Hvor kulturen og kunsten får en mere central plads. Hvor naturen får den omsorg, den så inderligt kalder på. Hvor videnskab, eksperter og ikke mindst fagligheden får magten tilbage, så vores velfærdsstat i langt højere grad styres af fagligheden i stedet for en bureaukratisk detailstyring.

Vi har brug for en bæredygtig økonomi, en langt mere inkluderende økonomi, der understøtter menneskelig trivsel inden for klodens bæreevne. De planetære grænser bør være vores økonomiske rammer og grænser. Der er endnu ikke et vestligt land, som har formået at vækste inden for klodens bæreevne – lad os være det første.

Det er ikke en nem opgave at tænke i nye baner. Det er svært at få lov. Det har vi kæmpet med, siden vi opstod for otte år siden. Men jeg vil insistere på, at det kan lade sig gøre. Jeg vil insistere på, at der er håb. Derfor vil jeg opfordre alle til at bruge det kommende valg på at overveje, hvad det er for et samfund, man ønsker. Er det virkelig mere af det samme?


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis