ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Dette er et debatindlæg skrevet af en eller flere eksterne skribenter. Indlægget afspejler en personlig holdning. Forslag til debatindlæg kan sendes til Børsen Opinion: opinion@borsen.dk

“Kære investor, den optimale porteføljesammensætning rykker sig”

De tektoniske plader på finansmarkederne har rykket sig markant de seneste 12-36 måneder. Foto: Michael M. Santiago/Ritzau Scanpix
De tektoniske plader på finansmarkederne har rykket sig markant de seneste 12-36 måneder. Foto: Michael M. Santiago/Ritzau Scanpix Ritzau Scanpix

De tektoniske plader på finansmarkederne har rykket sig markant de seneste 12-36 måneder. Faktisk så markant, at vi skal tilbage til finanskrisen i 2008, it-boblen i 2000 eller den dramatiske kamp med inflationen i starten af 1980’erne for at opleve noget lignende på så kort tid.

Det er de stærkt stigende renter og enorme kurstab på obligationer, der skaber store forskydninger mellem aktivklasserne. For store dele af aktie- og ejendomsmarkederne har ikke oplevet den samme nedtur og derfor ikke tilpasset sig det højere renteniveau.

Derfor er mange obligationer pludselig markant mere interessante at investere i forhold til de andre aktivklasser.

På rekordtid er den effektive rente på en kort dansk statsobligation steget fra -0,60 pct. til over 3 pct.

Tilsvarende er renten på lange danske stats- og realkreditobligationer og på virksomhedsobligationer steget med 3,5-5 procentpoint, så de giver en effektiv rente på fra 4 pct. og helt op til 9 pct. En tilsvarende udvikling ses også inden for markedet for ikkebørsnoterede lån og obligationer, såkaldt private debt.

Aktier har også lidt kurstab, men ikke noget der er i nærheden af øretæverne til obligationer. Og på store dele af ejendomsmarkedet har priserne ikke ændret sig synderligt. Derfor tilbyder mange obligationer i dag en attraktiv rente ift. aktier og ejendomme og justeret for risiko ser det endnu bedre ud.

Risikojusteret afkast

Oversat til finansjargon forskyder den efficiente rand sig markant i de her år. Dermed rykker den optimale sammensætning af porteføljer med lav, mellem og høj risiko sig også. Det kan man selvfølgelig vælge at ignorere og køre helt statisk videre, selv om verden åbenlyst har ændret sig. Det gør mange investorer desværre – også dem der rådgiver private danske investorer.

Alternativt kan man analysere de tektoniske ændringer og benytte de mere attraktive renter til at skabe sig et bedre fremtidigt risikojusteret afkast.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis