“Det er både enøjet og unuanceret, når ngo’er kritiserer den danske pensionsbranches indsats i den grønne omstilling.” Sådan lyder det fra underdirektør i forsikrings- og pensionsselskabernes interesseorganisation, F&P, Tom Vile Jensen i en kronik, der opstiller et par stråmænd eller unuancerede påstande i forsøget på at drive pointerne hjem.
For ifølge pensionsdirektørens beskrivelse af kritikken af “sorte pensionsselskaber”, som medierne den seneste tid har bragt på baggrund af en rapport og kommentarer fra Mellemfolkeligt Samvirke, så fremstår det, som om kritikken er rettet imod pensionsselskaberne, blot fordi de investerer i olie- og gasselskaber. Det er ikke korrekt.
Vores kritik retter sig udelukkende imod de pensionsselskaber, der investerer i selskaber, som udvider deres udvinding af olie, gas og i kulselskaber, som ikke har ordentlige omstillingsplaner.
På det punkt følger vi anvisningerne fra Det Internationale Energiagentur, der siger, at verden skal stoppe med at opstarte nye olie- og gasfelter og afvikle kulproduktionen hurtigst muligt, hvis Paris-aftalens mål om at holde temperaturstigningen på 1,5 grader skal indfries.
“Vi anerkender med glæde, at nogle pensionsselskaber har taget ansvaret på sig og frasolgt investeringer i selskaber, som udvider med ny olie og gas
Kritikken går altså ikke efter hele pensionsbranchen, som Vile Jensen påstår. Vi anerkender med glæde, at danske pensionsselskaber såsom AP Pension og Akademikerpension har ansvaret på sig og frasolgt deres investeringer i selskaber, som udvider med ny olie og gas. Når de to pensionsselskaber har gjort det, er det, fordi de har indset, at de med aktivt ejerskab ikke kunne skubbe store fossile giganter i en grøn retning.
Samme konklusion er den britiske pensionsdirektør Adam Matthews nået frem til. Han har på vegne af mere end 700 investorer i regi af alliancen Climate Action 100+ ledt forhandlingerne med Shell for at presse selskabet i en grøn retning.
Efter fem års forsøg på at udøve aktivt ejerskab måtte Matthew sidste forår konstatere, at det – på trods af den fælles front – ikke havde haft den ønskede effekt over for de store olie- og gasselskaber, som nu i stedet er slået ind på en kurs, som strider imod pensionskassernes langsigtede interesse. Matthews konklusion gør stort indtryk på os, og det overrasker os, at den tilsyneladende er faldet for døve øre i F&P.
Aktivt ejerskab er fortsat den hellige gral, som F&P og Danmarks største pensionsselskaber holder op som argument for deres forsatte investeringer i ekspanderende fossile selskaber som Shell, BP eller Total. Det, til trods for at gralen indtil videre blot bliver fyldt op med mere og mere olie og gas. Grøn omstilling er der ikke meget af.
For som IEA netop har påpeget, så observerer den fossile industri lige den grønne omstilling som tilskuer fra sidelinjen. Den fossile industri står således kun for 1 pct. ud af alle investeringer i vedvarende energi i verden.
At danske pensionsselskaber internationalt set går forrest i den grønne omstilling, som Tom Vile Jensen siger, er vel en sandhed med modifikationer, når det kommer til store pensionsselskaber som PFA og Danica, der sværger til aktivt ejerskab.
Ikke mindst hvis vi ser til Holland, hvor ABP, på trods af store finansielle muskler som Europas største pensionsselskab, for længst har konkluderet, at aktivt ejerskab af fossile giganter ikke virker, og derfor har valgt at sælge deres fossile investeringer fra.
Fremover vil selskabet holde et vågent øje med og i sidste ende også frasælge investeringer i banker, der låner penge ud til, at fossile selskaber kan ekspandere. Samme kurs er den indflydelsesrige pensionskasse for Church of England også slået ind på.
Den har solgt olie og gas fra, mens det aktive ejerskab nu retter sig imod banker og andre sektorer som f.eks. stål- og bilindustrien, hvor effekten af det aktive ejerskab kan blive større.
Vi vil gerne rose danske pensionsselskaber som f.eks. AP Pension og Akademikerpension, der er slået ind på samme grønne kurs med frasalg over for de fossile selskaber, der går den stik forkerte vej, mens de forsøger at lave seriøst aktivt ejerskab dér, hvor man kan rykke noget.
Vi håber, at F&P i fremtiden også vil lytte til dem og andre grønne medlemmer og ikke blot forsvare store pensionsselskaber som PFA og Danica.
For så kan vi få en ægte nuanceret dialog om, hvorvidt frasalg eller aktivt ejerskab af ekspanderende fossile selskaber bringer verden nærmere en udfasning af fossile brændsler og IEA’s anvisninger om, hvordan vi når i mål med Paris-aftalen.
