Den danskstiftede Unity Technologies blev børsnoteret i New York forleden. Børsværdien er ca. 129 mia. kr. Til sammenligning er Danske Banks børsværdi ca. 72 mia. kr.
Det er imponerende, men også tankevækkende, at den tech-virksomhed, som tre unge nørder skabte i en beskidt kælderlejlighed på Nørrebro i København i 2003, nu er langt mere værd end landets gamle bank.
Dynamikkerne i et moderne erhvervsliv forandrer sig, og det er vigtigt, at vi forholder os til dette som samfund. Mest tydelig er denne forandring, når man iagttager forskelle og ligheder mellem tech og finans. Set i et samfundsmæssigt perspektiv er det også her, at forandringen er mest interessant.
“Hvorfor skal investorer i fremtiden købe en bankaktie?
Indrømmet, det er svært at sammenligne Unity Technologies og Danske Bank. For det første er Unity Technologies “bare” en platform for udvikling af spil, mens Danske Bank er en samfundsvigtig virksomhed. For det andet er en tech-virksomhed født med et globalt potentiale, det er en bank ikke. For det tredje har Unity Technologies ikke kun været dygtige og flittige, men også heldige, simpelthen.
Men: Unity Technologies illustrerer, at udviklingen i mange teknologiske virksomheder er eksponentiel frem for lineær. De tænker som en platform, og ifølge en nylig analyse fra McKinsey & Co. er seks af verdens syv mest værdifulde virksomheder bygget som platforme. Disse tech-virksomheder har ifølge Financial Times lagt yderligere afstand til traditionelle virksomheder i coronakrisen.
Det langsigtede perspektiv er, at traditionelle virksomheder kan miste deres kunderelation, når vi alle lever vores liv igennem tech-virksomhedernes platforme en dag. Ingen, heller ikke banker, kan se bort fra denne risiko.
Bankernes forretning er sat under et strukturelt pres. Politisk regulering, lave renter, digitale kundeforventninger og høje omkostninger rejser spørgsmålet: Hvorfor skal investorer i fremtiden købe en bankaktie?
Herregud, vil nogen indvende. Markedet har altid ret, og investorer vil blot søge hen, hvor de får det højeste afkast.
Men så enkelt er det ikke.
Vi har brug for bankerne. De er samfundskritisk infrastruktur. De skal reguleres, naturligvis, og det er glædeligt, at de i coronakrisen er en del af løsningen, mens de i finanskrisen var en del af problemet.
Men hvordan ser fremtidens bank ud?
Bankerne har historisk levet af at konvertere kortfristet kapital til langfristet kapital og af at håndtere risiko.
Intet tyder på, at behovet for dette vil forsvinde, tværtimod. Bankernes udfordring er ikke at kopiere tech-virksomhederne, men at være finansiel infrastruktur. Deres opgave er at tilpasse deres forretningsmodel til moderne vilkår og at fastholde deres kunderelation. Hvis de lykkes med det, bør de kunne tilbyde deres investorer et afkast, som måske ikke er lige så højt som i tech-virksomheder, men som er stabilt. En slags obligation.
Hvor er de konstruktive idéer og forslag til at opnå dette? Bankerne er tavse, desværre, og i det offentlige rum bruger mange, især politikerne, kræfterne på at skælde ud på bankerne. Meget af kritikken er berettiget, men uanset kritikken er vi nødt til at få en kvalificeret samtale.
Den voldsomme værdiskabelse i tech-virksomhederne viser med ubarmhjertig klarhed, at vi har en fælles interesse som samfund: Vi har brug for sunde og lønsomme banker, der er attraktive for investorer.
