ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Dette er et debatindlæg skrevet af en eller flere eksterne skribenter. Indlægget afspejler en personlig holdning. Forslag til debatindlæg kan sendes til Børsen Opinion: opinion@borsen.dk

Debat | Deloitte-partner: Opgaver og krav til bestyrelsesmedlemmer stiger – det bør honoraret også

Bestyrelser skal håndtere stadigt mere komplekse problemstillinger, og de skal håndtere dem mere proaktivt og ansvarligt end før. Arkivfoto: Steven Achiam
Bestyrelser skal håndtere stadigt mere komplekse problemstillinger, og de skal håndtere dem mere proaktivt og ansvarligt end før. Arkivfoto: Steven Achiam

Kravene til professionelle bestyrelsesmedlemmer tårner op. Aktionærer bør overveje, om medlemmernes honorar bør øges, så det flugter med deres indsats

Hvad er det rimelige honorar for et topkvalificeret bestyrelsesmedlems tid og kompetencer? Det spørgsmål står aktionærer over for, når de skal bestemme bestyrelsens vederlæggelse.

At være bestyrelsesmedlem i en af Danmarks store, internationale virksomheder er et privilegium, som samtidig er ansvarsfuldt og krævende. De globale markeder ændrer sig med stor hast.

Flaskehalse i forsyningskæderne, coronapandemi og geopolitiske rystelser sætter nye krav til virksomhedernes omstillingsevne, ligesom virksomheder skal have øje for en bredere interessentkreds end aktionærerne.

Dertil kommer, at de skal rapportere detaljeret om deres fremskridt på miljø, ledelse og samfund som følge af øgede krav fra EU og andre myndigheder.

I Deloitte rådgiver vi bestyrelser for globale selskaber. De melder samstemmende, at rollen som bestyrelsesmedlem ændrer sig markant i disse år. Bestyrelserne skal i langt højere grad end tidligere have fingeren på den digitale, globale puls.

Det er vigtigere end nogensinde før, at bestyrelserne har de rigtige kompetencer, den optimale diversitet og arbejdsmæssige fleksibilitet til at kunne styre virksomheden sikkert ind i fremtiden

De skal sparre med topledelsen om organisatoriske ændringer og ledelse. Kriser dukker op fra nye kanter, så kriselederskab ikke længere er undtagelsen, men normen. Klimaforandringer tvinger virksomhederne til at genoverveje deres forretningsmodeller. Og samtidig forventer omverden også, at virksomhederne tager et ansvar, der rækker længere end til at tjene penge til aktionærerne.

Bestyrelsesledere og -medlemmer bruger således betydeligt flere timer på at forberede sig. De skal håndtere stadigt mere komplekse problemstillinger, og de skal håndtere dem mere proaktivt og ansvarligt, når de træffer beslutninger, der påvirker virksomhedens fremtid.

De skal have kapacitet til at arbejde effektivt og stå til rådighed for ledelsen og virksomhedens øvrige interessenter i en helt anden grad, end vi tidligere har oplevet.

Lavest honorerede i Europa

I disse år ser vi, at bestyrelserne – og specielt forpersonen – rykker tættere på topledelsen. Det er simpelthen nødvendigt for proaktivt at håndtere de konstant skiftende markedsforhold og være en kompetent, relevant sparringspartner.

Det er vigtigere end nogensinde før, at bestyrelserne har de rigtige kompetencer, den optimale diversitet og arbejdsmæssige fleksibilitet til at kunne styre virksomheden sikkert ind i fremtiden.

Bestyrelsen bør være mangfoldig på alle dimensioner og koble globalt udsyn med indsigt i den relevante industri. Det kræver selvsagt, at rekrutteringen af kandidaten også foregår uden for landets grænser, samt at den vederlæggelse, bestyrelsesmedlemmerne modtager, er markedskonform og tilpasset til de stærkt voksende krav.

Et bestyrelseshonorar skal ikke blot være konkurrencedygtigt, men også attraktivt nok til at tiltrække kompetente medlemmer, der har de nødvendige færdigheder og erfaring til at sikre virksomhedernes konkurrenceevne. Relativt få mennesker besidder denne brede vifte af nødvendige kvalifikationer samt faglige og personlige kompetencer.

Vores omfattende analyse af bestyrelseshonorarerne i de 2300 største virksomheder i USA og lande i Europa, som vi normalt sammenligner os med, heraf 205 i Skandinavien, viser, at danske bestyrelsesmedlemmer er blandt de lavest honorerede i Europa, selv om de er de bedst aflønnede blandt de skandinaviske bestyrelser.

Målt på medianer får et dansk bestyrelsesmedlem for de største, børsnoterede virksomheder ca. 400.000 kr. om året. En bestyrelsesleder i samme virksomhed får 1,4 mio. kr om året. Til sammenligning får eksempelvis et tysk bestyrelsesmedlem 780.000 kr. om året, og forpersonen får 1,7 mio. kr. om året.

Der er store udsving mellem de forskellige brancher og størrelsen på virksomheden, ligesom amerikanske og schweiziske bestyrelsesmedlemmer får honorarer, der langt overstiger disse niveauer.

Mere end et topjob

Vi advokerer ikke for, at danske bestyrelseshonorarer kommer op på amerikanske eller schweiziske højder. Men vi taler for en justering af det danske niveau, som modsvarer de skærpede arbejds- og ansvarsforhold, og som samtidig giver vores dygtige bestyrelsesledere og medlemmer mulighed for at koncentrere deres indsats på færre poster.

At være bestyrelsesleder i store, globale selskaber kræver i dag maksimal opmærksomhed. Det er mere end et topjob.

Aktionærer må tænke strategisk og langsigtet om, hvordan man i en turbulent og usikker verden fortsat tiltrækker de bedste bestyrelsesprofiler – og hvad det kræver.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis