Diskussionen om den grønne omstilling kan ofte blive sort og hvid og kalde på lette løsninger, der umiddelbart lyder rigtige, men som ved nærmere eftertanke er mere til skade end gavn for klimaet. Det ser vi blandt andet, når vi som investorer bliver set på med samme øjne som de virksomheder, vi investerer i.
For hvis man vil den grønne omstilling, kan man da ikke investere i olie- og gasindustrien, lyder det retoriske spørgsmål typisk. Vores svar er, at det hænger faktisk rigtigt godt sammen.
For hvis vi skal skabe en mere bæredygtig samfundsudvikling, så går det ikke, at vi kun investerer i virksomheder, der allerede er grønne. Vi skal også investere i at gøre virksomhederne grønnere. Vi tror derfor ikke på, at vejen til en grønnere verden går gennem frasalg og eksklusioner af investeringer i olie og gas.
“Der er grund til at tænke sig om, inden man siger farvel til pladsen ved forhandlingsbordet
For selvom det nok vil gøre PFA’s investeringer grønnere, så er det ikke noget, verden bliver grønnere af. For så længe der fortsat er stor efterspørgsel efter olie og gas, vil andre investorer typisk købe aktierne, og det er langtfra sikkert, at de deler vores klimaambitioner.
I PFA truer vi derfor hellere med at blive end med at gå, for vi har den holdning, at vi som investor bedst bidrager til den grønne omstilling ved at tage ansvar og trække i arbejdstøjet. Dermed også sagt, at resultater ikke kommer af sig selv, de kræver derimod, at man sætter sig grundigt ind i den pågældende virksomhed og samtidig går selektivt til værks.
Derfor valgte vi for tre år siden at frasælge vores virksomhedsobligationer i olie- og gasselskaberne og indsnævre vores aktieinvesteringer til blot to selskaber, Shell og Total Energies. Det gjorde vi, fordi begge selskaber af uafhængige eksperter blev vurderet til at være blandt dem, der er længst fremme på den grønne dagsorden inden for sektoren.
Den vurdering er til dels blevet bekræftet gennem den udvikling, vi siden har set. Total Energies har i dag et mål om at etablere kapacitet til at producere100 gigawattgrøn energi frem mod 2030 (til sammenligning er Danmarks produktion i dag på ca.5,5 gigawatt), og de vandt så sent som i juli udbuddet om at bygge havvind i Tyskland. Shell er blevet en global leder inden for udviklingen af grønne brændsler som bioætanol og har for nyligt købt Nature Energy, som er Danmarks største biogasproducent.
Betyder det så, at arbejdet er gjort, og vi er fuldt tilfredse med selskabernes grønne kurs? Langtfra.
Både Shell og Total Energies er i dag i gang med at udvinde nye oliefelter og involveret i andre aktiviteter, som ikke fremmer en bæredygtig samfundsudvikling. Trods disse kritikpunkter mener vi dog stadig, at selskaberne befinder sig et bedre sted nu, end de ville have været, hvis ikke PFA og andre ligesindede investorer havde brugt vores stemme til at skubbe dem i grønnere retning.
Og det er for os det helt afgørende argument for at være investeret i selskaberne. For vi er ikke gift med dem, og vi er der kun, så længe vi vurderer, at hensyn til klima, investeringsrisiko og afkast kan gå hånd i hånd.
Samtidig er det vigtigt at pointere, at vi ikke afskaffer behovet for olie og gas ved at frasælge og boykotte de selskaber, der producerer brændstofferne. Tværtimod har vi allerede set, hvor skrøbeligt vi står, hvis vi i den vestlige verden afvikler vores energiforsyning, før vi har alternativerne klar. Resultatet er stigende energipriser og afhængighed af regimer, som vi i mange tilfælde ikke deler verdenssyn eller værdier med.
Vi mener derfor, at der er grund til at tænke sig grundigt om, inden man sælger fra og siger farvel til pladsen ved forhandlingsbordet. For det kan godt være, at det giver grønne point på imagekontoen, men det tilføjer ikke meget værdi på klimakontoen.
Det gør det i stedet, hvis vi sammen får kapitalstærke selskaber som blandt andet Shell og Total Energies til at udnytte deres kernekompetencer inden for energi til at investere mere i den grønne udvikling til gavn for klimaet og deres egen langsigtede forretning. Det er en holdning, som også bakkes op af f.eks. International Energy Agency (IEA) og Glasgow Financial Alliance for Net Zero (GFANZ), som begge hæfter sig ved de negative konsekvenser ved frasalg og eksklusion.
I PFA ser vi derfor frem til fortsat at gøre vores stemme gældende ved forhandlingsbordet og sørge for, at debatten om klimaet sker på et oplyst grundlag, så kræfterne bruges på at finde grønne løsninger frem for at udpege sorte syndebukke. For lette løsninger findes ikke, og en grønnere fremtid forudsætter ikke blot omstilling af olie- og gassektoren, men også investeringer i eksempelvis minedrift og andre aktiviteter, der er belagt med dilemmaer, som alle er vigtige at forholde sig til.
