ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Dette er et debatindlæg skrevet af en eller flere eksterne skribenter. Indlægget afspejler en personlig holdning. Forslag til debatindlæg kan sendes til Børsen Opinion: opinion@borsen.dk

Debat | Grøn omstilling af luftarten kan blive en gevinst for kloden og dansk økonomi

Den grønne omstilling af flybranchen en bunden opgave, som vi skal løse. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Den grønne omstilling af flybranchen en bunden opgave, som vi skal løse. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Flybranchen står for 2-3 pct. af den samlede udledning CO2 i verden. Derfor er den grønne omstilling af luftfarten en opgave, vi skal løse

Det er næppe forbigået nogen, at verden befinder sig i en alvorlig klimakrise, som kalder på handling. Mange industrier bidrager til verdens CO2-udslip – herunder flybranchen, der står for 2-3 pct. af den samlede udledning.

Fremskrivninger fra bl.a. konsulenthuset Oliver Wyman viser, at vi ikke kommer til at flyve mindre, og derfor er der behov for, at vi flyver grønnere. Flytransport er en vigtig del af den globale verden, vi lever i. Rejsemuligheder skaber værdi for både det enkelte menneske og samfund. Alene i Danmark bidrager luftfarten med mere end 5 pct. af bnp, understøtter flere end 70.000 arbejdspladser og garanterer Danmarks tilgængelighed til verden.

Derfor er den grønne omstilling af flybranchen en bunden opgave, som vi skal løse. Allerede nu findes der muligheder, der kan hjælpe os godt på vej, sådan at vi kan indløse den politiske ambition om at kunne flyve CO2-frit i 2050, og branchen er i fuld gang med den bæredygtige omstilling og bakker op om regeringens ambitiøse målsætning om en grøn indenrigsluftfart i 2030.

Internationale krav

Klimapartnerskabet, som blev indgået i 2019 mellem dansk erhvervsliv og den daværende regering med henblik på at finde løsninger på, hvordan Danmark kan nå sit 70-procentsmål for udledningen af drivhusgasser i 2030, har leveret en sektorkøreplan, der reducerer CO2-aftrykket fra indenrigstrafikken med mindst 70 pct. i 2030, mens udenrigstrafikkens CO2-aftryk bliver reduceret med 30 pct. Det er branchens ambition at være klimaneutral i 2050. Det kræver naturligvis store investeringer – og det forudsætter, at vi får sat tempo på udbygning af vindmøllestrøm og gang i produktionen af grønne brændstoffer. Omstillingen af luftfarten har fået yderligere luft under vingerne med EU’s vedtagelse af Refuel EU Aviation, hvor der gradvist vil blive indført skærpede krav til anvendelsen af bæredygtigt brændstof.

Vejen frem er fælles internationale krav til den grønne omstilling, så alle lande i EU opererer på samme vilkår. Med forskellige, nationale regler og krav risikerer Danmark at blive en lille isoleret ø, som flyselskaberne vælger at flyve uden om. EU’s krav vil sætte gang i en massiv efterspørgsel på bæredygtigt brændstof – og der har vi, takket være dansk innovationskraft, mulighed for at blive et af de lande, der leverer løsningerne til den internationale luftfart og dermed for alvor gøre en global forskel.

Danmark har alle muligheder for at udvikle en vindende grøn model, der kan inspirere resten af verden. Vi er i skarp konkurrence med lande som USA, Kina og Indien, og det er nu, vi skal rykke som land, hvis vi vil være med helt i front af den grønne omstilling. For at nå de CO2-reduktioner, som flybranchen skal gennemføre, er det afgørende, at der bliver etableret en storskala produktion af bæredygtige flybrændstoffer.

Her spiller vedvarende energi og elektrolyse, altså power-to-x, en vigtig rolle. Danske virksomheder er blandt de førende inden for power-to-x, og der er et stort potentiale for Danmark. Vi kan blive førende i verden i at drive en grøn omstilling af hele den tunge transportsektor og sætte gang i storskalaproduktion af bæredygtige brændstoffer.

Virksomhederne Ørsted, A.P. Møller-Mærsk, Københavns Lufthavne, DFDS, DSV, SAS, Topsoe, Nel, Everfuel og Cowi er gået sammen og har etableret Green Fuels for Denmark, som arbejder for at udfolde Danmarks store potentiale inden for power-to-x og skabe arbejdspladser og udvikling af industrien. På mange måder kan det sammenlignes med det danske vindmølleeventyr. Den danske industri var frontløber og udvikler effektive vindmøller, der har fået hele verdenen til at satse massivt på vindkraft.

Ubeskåret grøn støtte

Et dansk power-to-x-eventyr kræver, at vi nu får sat gang i omstillingen. Derfor omfavner vi også regeringens ambition om grønne indenrigsflyvninger i 2030, som matcher industriens ambitioner og bidrager til, at vi sammen finder løsninger, der kan inspirere andre til at ændre adfærd.

Det kan blandt andet finansieres med en flyafgift – men det kommer til at blive lagt oven i de krav, vi allerede ved kommer fra EU. Og de kan meget hurtigt komme til at koste 100 kr. i gennemsnit pr. passager i 2030. Helt afgørende er det dog, at pengene fra en dansk flyafgift går ubeskåret til den grønne omstilling og udvikling og køb af bæredygtige brændstoffer.

Det vil være en stor fejl at bruge pengene på formål, som ikke understøtter den grønne omstilling af luftfarten. Det kan resultere i at ødelægge de mange projekter, der netop er sat i søen for at sikre Danmark en grøn førerposition.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis