For første gang i nyere tid er grænsebommene ved at lukke for udenlandske investeringer i Danmark. Ikke på grund af covid-19, men derimod en øget politisk bevidsthed om, at kritisk infrastruktur og virksomheder, der producerer kritiske teknologier, kan være i fare for at falde i uønskede udenlandske hænder, hvis ikke man begrænser mulighederne for at investere i Danmark.
Døren smækkes naturligvis ikke i overfor udenlandske investeringer generelt, men langt de fleste udenlandske investeringer vil nu skulle igennem en dansk myndighedsvurdering med et nyt lovforslag fra regeringen.
“Hvis Danmark begynder at sætte urimelige barrierer for international handel – samt handel i det indre marked – risikerer vi at puste til de protektionistiske tendenser, vi allerede ser andre steder i Europa
Normalt ville vi som talerør for dansk erhvervsliv stille os på hælene over for en begrænsning af investeringer i Danmark. Vi nyder som en lille åben økonomi godt af udenlandsk kapital, som er med til at skabe vækst og beskæftigelse, og danske virksomheder investerer løbende i lande over hele verden. Men verden har ændret sig, og vi må ikke være naive.
Vi kan ikke risikere at miste kontrollen over f.eks. kommunikationsinfrastruktur, morgendagens teknologier eller havne til statsejede udenlandske aktører, der investerer efter strategiske geopolitiske interesser. Derfor bakker vi op om en screeningsordning for udenlandske investeringer.
Spørgsmålet er blot, hvor grænsen går? Det er meget vanskeligt at svare på, og vi mener, at vi er bedst tjent med, hvis regeringen i højere grad inddrager erhvervslivet i den fremtidige brug af ordningen. Vi vil gerne diskutere, hvad der er kritisk infrastruktur og kritiske teknologier i Danmark, og hvordan screeningen indrettes, så vi beskytter danske interesser, men ikke skræmmer venligtsindede solide investorer væk.
Det må ikke blive et protektionistisk værktøj, som tjener kortsigtede nationaløkonomiske interesser.
Hvis Danmark begynder at sætte urimelige barrierer for international handel – samt handel i det indre marked – risikerer vi at puste til de protektionistiske tendenser, vi allerede ser andre steder i Europa. Det er klart, at åbenhed inden for EU skal gå hånd i hånd med muligheden for at kontrollere, at virksomheder og investorer spiller efter reglerne.
Men redskabet skal være effektivt samarbejde medlemsstaterne imellem – ikke nationale tilladelsesordninger, der skaber barrierer for danske virksomheder. I forhold til investeringer fra tredjelande nytter det heller ikke, at vi “overbeskytter” os i Danmark. Hvis man lægger sig på et helt andet niveau i vores nabolande, vil det skubbe flere investeringer væk fra Danmark, end hvad godt er. Desuden er der et udpræget behov for gennemsigtighed i ordningen, så vi undgår diskrimination mellem tredjelande.
For grundlæggende handler det om at sikre, at vores kritiske infrastruktur og kritiske teknologier ikke falder i de forkerte hænder. Men det handler også om at sikre, at Danmark fortsat er et attraktivt land at investere og drive virksomhed i.
