Hvordan tænker vi danskere digitalisering? Når danskerne og vores folkevalgte taler om digitalisering, sker det næsten altid med udgangspunkt i de mennesker (ofte ældre), der bliver hægtet af, hvis vi digitaliserer i det offentlige. Vi har for meget fokus på brugervenlighed. Det er vigtigt, nuvel. Men det er jo meget mere interessant at tale om de enorme muligheder, der er. For ellers taber vi vækst og arbejdspladser.
Underskuddet på e-handelsbalancen vokser og vokser og betyder konkret, at 5,6 mio. danskere køber for flere kroner i udenlandske webshops, end 2,5 mia. internetbrugere køber for i de danske. Alligevel er de danske virksomheder og iværksættere mere eller mindre overladt til sig selv uden nogle særlige uddannelsesmæssige forudsætninger for overhovedet at tænke digitalt.
Danske iværksættere og it-folk bliver it-nørder (i ordets absolut mest positive forstand) af personlig interesse, nysgerrighed og drive. Ikke på grund af deres grunduddannelse, men på trods af den. Sådan vil det også blive i fremtiden, selvom de fleste folkeskoleelever i dag er digitalt indfødte og swiper, før de kan sige deres første ord.
Kodning er et sprog og det skal på skoleskemaet
Det nye globale sprog er digitalt, og det skal vores folkeskoleelever, de fremtidige iværksættere, lære, hvis vi skal give deres fremtidige virksomheder en chance. Derfor ville det ikke kun være en bæredygtig, men også yderst ansvarlig samfundsinvestering at sætte kodning på skemaet i de danske folkeskoler.
Betyder det, at jeg mener, at vi alle skal være it-nørder i fremtiden? Nej, selvfølgelig ikke. Men vi skal erkende, at det er dem, vi skal leve af. Det er dem, der vil drive langt størstedelen af udviklingen og skabe nye arbejdspladser i tusindevis. Og vi skal gøre alt for at fremdyrke de allerbedste.
Vi har alle forudsætninger for at gøre det. Danskerne er blandt verdens mest digitalt parate folkefærd, og vi adopterer ny teknologi hurtigere end næsten alle andre. Vi har en af verdens bedste iværksætterkulturer og masser af små og mellemstore virksomheder med så uendeligt meget potentiale. 99 pct. af de danske virksomheder hører under den kategori. Problemet er bare, at de bliver ved med at være små eller mellemstore og aldrig globale giganter, hvis der ikke er nogen, der tør have digitale visioner på deres vegne.
Potentialet er skyhøjt
Den borgerlige regering har allerede vist, at den vil gennemføre mange gode ting for erhvervslivet, når det kommer til lempelser af regler, byrder og bureaukrati. Men hvad hjælper det, at lovgivning bliver mere gennemsigtig, når vi alligevel begrænser de fleste virksomheders levetid ved ikke at have ambitioner på det digitale område? Skåret ind til benet: Hvis Danmark har digitale ambitioner, hvorfor har vi så ikke en minister for digitalisering?
Potentialet er skyhøjt. Jeg og Google kan selvfølgelig give de første 100 gode idéer og tiltag, som Danmark i mine øjne bør implementere, hvis vi igen vil blive blandt verdens førende digitale nationer. Men først er vi er nødt til at ville det. Vi er nødt til at have ambitionen. Vi er nødt til at turde pege fremad, længere end mod genvalg. Så skal løsningerne nok komme.
Lars Løkke Rasmussen (V) har muligheden for at være den statsminister, der sætter Danmark på det digitale verdenskort og skaber de bedste forudsætninger for vækst mange år frem. Jeg håber, han griber den.

Læs også Google-direktør Peter Friis' kommentar på side 5 i dagens avis:"Lad os få en minister for digitalisering"