“As goes January, so goes the year”, siger man om S&P500, det amerikanske aktieindeks, og med en stigning på 6 pct. sidste måned – det bedste resultat siden 2019 og 1989 – kan vi måske se frem til et noget mere positivt år end det forgangne.
Det var ellers nu, at nedturen for alvor skulle begynde at bide, men snarere end at synke ned i den mest forventede recession nogensinde har vi i stedet fået en klassisk squeeze på aktiemarkederne.
Europæiske aktiemarkeder har således haft den bedste start på året nogensinde, det tech-tunge NASDAQ-indeks den bedste siden 1975, og handlen med amerikanske aktieoptioner satte ny historisk rekord den 2. februar. Og ja, bitcoin steg også 41 pct. i januar. Festen gik derimod uden om defensive aktier og ditto markeder som f.eks. det danske, der endte uændret i januar.
Vi kan godt sætte nogle ord på, hvorfor markederne har været så positive: Vinteren har været varm i Europa, Kina genåbner, og det amerikanske jobmarked sætter nye rekorder.
Dette er faldet sammen med, at flere markeder krydsede vigtige tekniske niveauer (f.eks. 200-dages gennemsnittet på S&P500), som igen pressede spekulative porteføljer til at lukke positioner, der var anlagt til at tjene på faldende markeder.
Alt dette foregår, mens vi lægger et positivt filter ned over de fleste nyheder. I USA kan man således forvente både beskæftigelsesvækst og rentesænkninger. Og kinesisk genåbning giver vækstfremgang, men ikke inflation. Tegn på finansielt stress blandt virksomheder ignoreres, for eksempel indiske Adani og brasilianske Americanas, og det samme gør geopolitiske risici (levering af europæiske tanks til Ukraine, mulig konflikt mellem Iran og Israel, balloner over USA).
Som dronningen i Alice i Eventyrland evner finansmarkederne altid at tro på mange umulige ting inden morgenmaden. Vores job som investorer er derfor ofte at vurdere hvilke af de umulige idéer, der vinder derbyet, når markedet lukker.
Der er ingen tvivl om, at en række negative udfaldsscenarier er blevet reduceret i de seneste uger. Faldende energipriser har med sikkerhed understøttet den europæiske økonomi, men det samme har en massiv finanspolitisk håndsrækning.
Ifølge tænketanken Bruegel lemper Tyskland lige nu finanspolitikken svarende til 7 pct. af bnp, og pengene går hovedsageligt direkte til forbrugerne. Italien og Holland lemper svarende til 5 pct. Også herhjemme er der fundet plads til en inflationspakke.
Finanspolitiske lempelser gør det lettere at tro på et økonomisk opsving, men sværere at tro på de rentesænkninger, markederne var begyndt at tage forskud på. Dette er et centralt tema i år. Det samme er udviklingen i virksomhedernes indtjening, hvor den seneste regnskabssæson for S&P500 melder om både faldende indtjeningsvækst og lavere profitmarginer.
2023 er startet godt, men som man også siger, så er det ikke forbi, ”‘till the fat lady sings”.
