Den 9. juni 2024 skal 450 mio. europæere sætte et kryds, der bliver definerende for den retning, EU bevæger sig i de kommende år.
Trods en laverevalgretsalderi en række europæiske lande er de 16- og 17-årige i Danmark sat uden for demokratisk indflydelse det kommende valg til Europa-Parlamentet.
Det er et problem, fordi Europa står over for en række afgørende valg om fremtiden for klima, miljø, sikkerhed, teknologi, rettigheder, EU’s rolle i verden og meget mere.
Unge er en demografisk minoritet; andelen af børn og unge forventes atfaldei Europa de kommende år, og dertil viser forskningen, at jo tidligere man stemmer, jo højere er den enkeltes borgers demokratiske deltagelse.
IAlliancen for 16 års valgret til Europa-Parlamentetmener vi, at det er afgørende at sænke valgretsalderen til det kommende valg, og derfor valgte vi at forfatte et beslutningsforslag, som Folketinget debatterede og tog stilling til tidligere på året.
Forslaget blev støttet af en række af Folketingets partier: Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet, men der var ikke et flertal for at sænke valgretsalderen i denne omgang.
I den nyeeuropapolitiske aftale fra december 2023erklærede regeringen og en række af Folketingets partier, at “den nye geopolitiske virkelighed kalder på et helhjertet dansk engagement i EU” og, at det “kræver, at vi i EU – og i dansk europapolitik – tør tænke nyt”.
De forpligtede sig yderligere til at skabe opmærksomhed om vigtigheden af EU-samarbejdet bredt i den danske befolkning – en vigtig ambition, som vi mener, også bør indebære en opdatering af valgretsalderen.
I alliancen arbejder vi for at styrke unges demokratiske engagement og medindflydelse.
Under debatten i Folketinget i anledning af beslutningsforslaget roste sundheds- og indenrigsminister Sophie Løhde (V) initiativtagerne fra alliancen og erklærede sig enig i, at Europa-Parlamentet har en afgørende betydning for det europæiske demokrati, og flere folkevalgte stemte i vedr. pointen om, at politikerne har en vigtig opgave med at inkludere og styrke den demokratiske dannelse og selvtillid hos unge.
“Vil vi fortsat forfølge ambitionen om at modernisere demokratiet, så vi giver de unge på 16 og 17 år mere lige muligheder for at deltage
F.eks. blev behovet for mere vejledning, mere oplysning og flere muligheder for at sætte sig ind i, hvad europæisk politik drejer sig om, anerkendt fra modstandere af forslaget. Men en sænkelse af valgretsalderen eller en reel handlingsplan måtte vi spejde langt efter.
Folkeskolens formålsparagraf udtrykker en forpligtelse til at forberede eleverne til “deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre”.
I Danmark har vi undervisningspligt, og det medfører, at alle har ret til at modtage en undervisning, der sikrer, at man er rustet til at kunne deltage i demokratiet på lige fod med andre borgere.
Med andre ord er samfundet ansvarlige for, at man er udstyret med nok viden til at deltage i valghandlingen, når man forlader folkeskolen som 16-årig. Hvorfor må man så ikke udføre denne ret og pligt?
I Folketinget påstod mange ordførere gang på gang, at myndighedsalderen og valgretsalderen skal følges ad, fordi det udgør et nærmest bindende princip. Et historisk tilbageblik på valgretsalderen gennem tiden viser dog, atvalgretsalderen ikke altid har fulgt myndighedsalderen.
Med andre ord er den nuværende valgretsalder på 18 år ikke skrevet i sten: valgretsalderen er blevet ændret ti gange siden 1834, senest i 1978, hvor man sænkede valgretsalderen fra 20 til 18 år.
Derfor vil vi fortsat forfølge ambitionen om at modernisere demokratiet, så vi giver de unge på 16 og 17 år mere lige muligheder for at deltage i demokratiet, herunder når det gælder valghandlingen i en tid, hvor globale udfordringer kun bliver større og de unge færre i antal.
De ungdomsorganisationer, der arbejder for at styrke unges demokratiske engagement og indflydelse, kan godt blive i tvivl om, hvad flertallet i Folketingets strategi er.
Over hele paletten viser politikere interesse for at udvikle og styrke de unges demokratiske dannelse, men der er langt fra ord til konkret handling.
I vores optik må det anses som naturligt, at hvis man fremhæver ungdommen som dygtig og kompetent, er det næste skridt at indse, at tiden også er inde til at indføre 16 års valgret til europaparlamentsvalget. I 2024 bør unge mennesker få større indflydelse på samfundsudviklingen og de beslutninger, der vil forme fremtiden.
EU står over for vidtrækkende opgaver i den kommende tid. I den nye europapolitiske aftale forpligtede et stort flertal af Folketingets partier sig på at skabe opmærksomhed om vigtigheden af EU-samarbejdet generelt i den danske befolkning.
Denne ambition burde begynde med at give ungdommen mulighed for at være med til at definere EU’s fremtid. Ikke blot ved at blive hørt, men ved at få stemmeret den 9. juni 2024.
