Beskæftigelsesminister Peter Hummelgård (S) fortjener ros for håndteringen af sygeplejerskekonflikten. Ministeren har klogeligt afholdt sig fra at blande sig i konflikten, og da der trods en historisk lang strejke til stor gene for patienterne ikke var udsigt til en forhandlingsløsning, valgte ministeren at ophøje mæglingsforslaget til lov. Politisk evnede ministeren endda at sikre flertal for en hastelov til trods for, at mere end 25 pct. af Folketinget er imod selve indgrebets indhold. Det er godt politisk håndværk.
Det havde undermineret den danske arbejdsmarkedsmodel, hvis ministeren havde valgt at gøre andet end at ophøje mæglingsforslaget til lov – et forslag, som Dansk Sygeplejeråd endda havde accepteret. At give sygeplejerskerne et ekstraordinært lønløft – et lønløft, der ikke ville komme andre kvindefaggrupper til gavn – ville have umuliggjort fremtidige forhandlinger. Der ville således blive skabt præcedens for, at lønmodtagersiden efter skibbrudne forhandlinger blot kunne vende sig mod Christiansborg. Det er uholdbart i en arbejdsmarkedsmodel, som bygger på forhandlede løsninger. Det har derfor også været decideret pinligt at følge SF, EL og DF’s ageren i konflikten.
