Et hus at bo i er for de fleste af os den største investering i vores liv. Til gengæld skal boligen så også være en tryg ramme for familien, og der skal helst ikke dukke for mange økonomiske overraskelser op.
Derfor tegner de fleste huskøbere en ejerskifteforsikring i sikker forvisning om, at nu er de dækket i forhold til alle problemer, der måtte dukke op i det nyindkøbte hus. Store som små.
Men sådan er det langt fra.
Ejerskifteforsikringens dækning er fastsat ved lov, den er besluttet politisk, men den lever hverken op til boligejernes forventninger eller forsikringsbranchens ønsker om fleksibilitet. Det hænger blandt sammen med diffuse forudsætninger for dækning og begreber, som giver rum for en høj grad af fortolkning.
Situationen medvirker til, at der alt for ofte opstår uenigheder om, hvad forsikringen skal dække. Mange forbrugere oplever således helt eller delvist at få afvist skadeanmeldelser, hvor de forventede, at forsikringen ville træde til, og det mærker forsikringsselskaberne tydeligt i mængden af klagesager.
Det får flere og flere forsikringsselskaber til at trække sig fra markedet og opgive at udbyde ejerskifteforsikring. Hvor 30 selskaber oprindeligt udbød ejerskifteforsikring, er det tal nu nede på fem.
I nogle situationer kan der i praksis være endnu færre at vælge mellem eller sågar slet ingen.
Det er uholdbart. Huseftersynsordningen trænger til et eftersyn. Og når det gælder ejerskifteforsikringen, bør den tænkes helt om. F & P og Forbrugerrådet Tænk opfordrer derfor politikerne til at tænke den nuværende ejerskifteforsikringsmodel om og erstatte den med en helt ny.
I 2020 blev der tegnet ejerskifteforsikring i 70 pct. af alle hushandler i Danmark, og hvert år modtager forsikringsselskaberne knap 30.000 skadesanmeldelser via ejerskifteforsikringer. Kun omkring hver tredje anmeldelse bliver dækket.
Det afspejler sig også i klagerne til Ankenævnet for Forsikring, hvor ejerskifteforsikringen står for 20 pct. af alle klager, selv om de kun udgør 1,5 pct. af det samlede marked for skadesforsikringer.
Og i otte ud af ti sager ender det med, at selskabet får medhold, og forbrugeren selv må udbedre husets skavanker, som de netop havde en forventning om at have forsikret sig imod.
Når der løbende er så mange uenigheder om, hvad forsikringen indeholder, så er der noget grundlæggende galt. Og når stadig flere selskaber samtidig helt trækker sig fra markedet, kalder det på politisk handling.
F & P og Forbrugerrådet Tænk opfordrer politikerne til dialog om, hvordan vi sammen kan tænke ejerskifteforsikring forfra. Forbrugerne har krav på en forsikring, de kan forstå, og som dækker gængse ønsker og behov.
Som køber skal man med en tilstandsrapport og et tilbud på en ejerskifteforsikring i hånden kunne vurdere, om huset, man har kig på, er det rigtige.
Man skal samtidig have tryghed for at være dækket ind for det uforudsete – inden man har sat sin underskrift på købsaftalen.
Vi bør se på muligheden for et mere fleksibelt og gennemsigtigt forsikringsprodukt til forskellige typer af huse og kunder, men fortsat med sikkerhed for en tilstrækkelig minimumsdækning for basisproduktet.
Det ville give forsikringsselskaberne en højere grad af mulighed for at imødekomme deres kunders ønsker og behov, flere selskaber vil kunne se sig selv på markedet – og forbrugerne vil få flere valgmuligheder.
Samtidig er det oplagt at se på, om man med fordel kan forbedre andre centrale dele af huseftersynsordningen – f.eks. tilstandsrapporten.
Ejerskifteforsikringen udgør en vigtig søjle i den danske huseftersynsordning, der gør både huskøb og -salg til en tryg og god oplevelse for alle. Sådan skulle det gerne fortsætte.
Vi ser frem til dialogen.
