Kommentar | Jonas Schytz Juul: Her er de tre oversete gevinster ved en forhøjelse af dagpengesatsen

Dagpengene har igen været til debat, efter at FH har lanceret et nyt forslag til en forhøjelse af dagpengesatsen i de første tre måneder.

“

I Finansministeriet skeles der ikke til de samfunds-

økonomiske gevinster ved at have en høj forsikringsgrad og tryg arbejdsstyrke, som er en af hjørnestenene i den danske model

Når og hvis politikerne vil forhandle højere dagpenge i Finansministeriet, så vil de dog møde et prisskilt, der er uforholdsmæssigt højt.

Vi har skønnet, at vores forslag koster omkring 2 mia. kr. baseret på de forudsætninger, som Finansministeriet lægger til grund. Det skyldes, at Finansministeriet regner med, at en forbedring af dagpengene fører til højere ledighed.

Men det er en teoretisk sammenhæng, som er relativt dårligt undersøgt i en dansk kontekst.

Særligt med den type forslag, FH er kommet med, hvor det kun er de første tre måneder af ledighedsperioden, at dagpengene stiger, og hvor man skal opfylde et beskæftigelseskrav for at få den forhøjede sats.

Omvendt skeles der i Finansministeriet ikke til de samfundsøkonomiske gevinster ved at have en høj forsikringsgrad og tryg arbejdsstyrke, som er en af hjørnestenene i den danske model. Der er således en overvægt, når det kommer til fokus på de potentielle udgifter, mens de potentielle gevinster bliver overset.

Derfor er det vigtigt at understrege især tre gevinster ved forslaget:

For det første vil forslaget styrke den forsikring, medlemmerne betaler for, og bidrage til, at flere vil være medlem af en a-kasse. En høj forsikringsgrad er helt afgørende for, at arbejdsmarkedet forbliver fleksibelt.

Hvis man ikke finder økonomisk tryghed i dagpengesystemet, så vil man typisk kræve tryghed over for arbejdsgiveren i form af længere opsigelsesvarsler eller højere fratrædelsesgodtgørelse. Det svækker virksomhedernes fleksibilitet og evne til at omstille sig.

For det andet bidrager de godt to millioner a-kassemedlemmer årligt med ca. 6 mia. kr. efter skat til statskassen i direkte bidrag via kontingentet. Samtidig finansieres en del af beskæftigelsesindsatsen via a-kasserne og løfter således en opgave fra det offentlige.

For det tredje fungerer dagpengene som en stabiliserende faktor i økonomien. I gode tider overstiger indtægterne fra kontingentet udgifterne til dagpenge og fungerer således som en finanspolitisk dæmper.

I dårlige tider opretholder dagpengene købekraften hos de ledige, hvilket understøtter økonomien. På den måde har dagpengesystemet en stabiliserende effekt på økonomien, som ikke skal underkendes.

En diskussion om dagpengenes størrelse – og de økonomiske konsekvenser af ændringer – bør derfor ske på et mere oplyst og nuanceret grundlag. Ellers risikerer den enøjede tilgang at blokere for en ansvarlig genopretning af dagpengesystemet.