AI-teknologier som Chat GPT er i fuld gang med at transformere erhvervslivet i stort og småt.
Mange steder er fordelene indlysende, men hvis vi ikke holder hovedet koldt i vores stræben efter at effektivisere forretningsgange, risikerer vi at smide menneskelige hensyn overbord, vi normalt tager for givne.
I den senere tid har man bl.a. her i Børsen kunnet læse flere forslag til, hvad man skal og ikke skal bruge kunstig intelligens til. Ofte er forslagene påvirket af, hvad teknologien kan, og hvad teknologien er god til.
Det kan virke åbenlyst, at vi skal udnytte ethvert muligt effektiviseringspotentiale fuldt ud, men når det kommer til AI, er teknologisk performance et forkert parameter at navigere efter. Med tiden vil kun fantasien sætte grænser for, hvad der kan automatiseres, og så bliver en rodfæstet etik vores eneste pejlemærke.
Allerede nu er det muligt at automatisere processer på en måde, så vi basalt set kommer til at lyve for både kunder og andre interessenter. Tilsyneladende uden selv at opdage det. Lad mig give et par eksempler.
En konsulent udvikler en GPT-model, der kan generere personlige, opmuntrende og venlige afslag på jobansøgninger. På den måde kan virksomheden ved at besvare nogle få spørgsmål fra modellen generere og sende noget, der ligner personlige og engagerede afslag til ansøgningerne.
En teknologioptimistisk læge bruger samme teknologi til at gøre sine svar til patienterne mere menneskelige. I stedet for det rene faktuelle svar: “Det er ikke farligt, se det lidt an, og ring igen, hvis det ikke går over”, kan han nu bruge Chat GPT’s formidable evne til at lyde flink og rar til at lave et menneskelignende svar: “Det er jeg virkelig ked af at høre, det er også slemt med de mavesmerter, det er jeg ked af at høre. Men det er ikke farligt, så […]. Gode hilsner fra […]”.
En anden konsulent foreslår at lave en GPT-model, der skriver dronningens nytårstale, så hun selv kan bruge sin tid sammen med folket i stedet, alt imens Linkedin har udviklet en model til at skrive vores opslag for os, så vi ikke længere selv behøver bruge energi på at række ud til vores netværk.
“Vi bruger teknologien til at simulere interesse i mennesker, vi i virkeligheden ikke vil prioritere at bruge tid og kræfter på
Alle eksemplerne er taget fra virkeligheden, og jeg skal skynde mig at understrege, at jeg har stor faglig respekt for dem, der har udformet eller foreslået dem. Men jeg mener, at de hver især overser et væsentligt etisk spørgsmål i forhold til, hvordan vi skal trække linjen i brugen af AI. Hvad sker der f.eks. i det første eksempel?
Der sker det, at vi får det til at se ud som om, vi drager omsorg for folk. At vi har brugt vores dyrebare tid og opmærksomhed på at skrive et personligt svar til dem, når det stik modsatte sker: At vi rent faktisk ikke gider bruge tid på dem.
Vi bruger altså teknologien til at få folk til at tro på noget, som ikke passer. Er det en god langsigtet strategi for virksomheder at behandle vigtige interessenter på den måde?
Næppe. Modargumentet kan være, at alternativet jo ikke er, at et menneske giver afslag. Det kan tværtimod være, at de måske slet ikke får et afslag. Men er det inden for normale etiske rammer en god idé at lyve, hvis man ikke er i stand til at give folk det, de gerne vil have?
Nej, vel. Og selvom der i disse år tales meget om AI Ethics, er det ikke sådan, at der gælder én etik inden for AI og en anden i analoge spørgsmål. Etik er etik, og hverken i det danske erhvervsliv eller nogen andre steder er det god stil at lyve.
Hvis vi ikke er vågne omkring denne problematik, vil det udvikle sig til et generelt menneskeligt og etisk problem for store dele af brugen af generativ AI: Vi bruger teknologien til at simulere interesse i mennesker, vi i virkeligheden ikke vil prioritere at bruge tid og kræfter på.
Tid og opmærksomhed, gensidig interesse i hinanden, små og store møder med mennesker. Det er disse ting, der giver os indhold, glæde og mening livet.
At vi nu – tilskyndet af konkurrencehensyn og automatiseringsiver – simulerer en lyst til at investere tid i andre mennesker, som vi reelt ikke har, er både synd og skam og helt unødvendigt.
Der er rigeligt med gevinster at høste fra både klassisk og generativ AI uden at bruge teknologien til af fake autenticitet, medfølelse og menneskelighed. Mit bedste bud er samtidig, at det kun på kort sigt vil være besparelserne værd.
Tværtimod er det ikke svært at forestille sig, at den intensive brug af generativ AI i stigende grad vil få dyder som autenticitet og menneskelighed til at vokse og spille tilbage på virksomhedernes brandværdi.
