ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Dette er et debatindlæg skrevet af en eller flere eksterne skribenter. Indlægget afspejler en personlig holdning. Forslag til debatindlæg kan sendes til Børsen Opinion: opinion@borsen.dk

Debat | Kan bureaukratistoppet blive bredt ud, så virksomhederne ikke bliver mødt af en mur af ubegribelige regler?

Det er ingen let sag at være selvstændig i Danmark, mener Christoffer Susé. De bruger nemlig i gennemsnit 3,5 timer om ugen på administrative opgaver til det offentlige. Arkivfoto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix
Det er ingen let sag at være selvstændig i Danmark, mener Christoffer Susé. De bruger nemlig i gennemsnit 3,5 timer om ugen på administrative opgaver til det offentlige. Arkivfoto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix Scanpix Denmark

Regeringen foreslår et regelstop i velfærdssamfundet.

Én regel skal ud, før en ny regel kan komme ind. Det er et lidt mærkeligt koncept, for i bund og grund burde vi jo som udgangspunkt slet ikke have nogle overflødige regler, som man 'bare' kan fjerne eller tilbagerulle.

Men selvfølgelig er tanken fin, om end det ikke er noget specielt ambitiøst forslag.

Desværre kan man heller ikke beskylde regeringen for at være ambitiøs på erhvervslivets vegne. Virksomhederne oplever nemlig præcis samme udfordring som medarbejderne i velfærden og på sundhedsområdet.

Vi har talt om afbureaukratisering i mange år, og alligevel er regelmængden også vokset betragteligt under denne regering

Der er ubegribeligt mange regler og lovgivning i det her land, og ikke mindst har vi et umætteligt offentlige bureaukrati, der suger tusindvis af arbejdstimer ud af virksomhederne.

En opgørelse fra SMV Danmark tidligere på sommeren viser, at en selvstændigt erhvervsdrivende i gennemsnit bruger 3,5 timer om ugen på at indrapportere f.eks. moms, skatter, sygefravær, feriepenge, sygedagpengerefusion og meget andet til offentlige myndigheder.

I mine øjne er der ingen tvivl om, at de mange administrative byrder er medvirkende årsag til, at så få mennesker starter egen virksomhed.

For det er da klart, at hvis man som ung håndværker går rundt med en drøm om at blive selvstændig og lave noget godt håndværk, så er udsigten til at sidde og bøvle med offentlige indberetninger og svare på spørgeskemaer ikke ligefrem tillokkende. Det er med til at gøre Danmark fattigere.

Vi har talt om afbureaukratisering i mange år, og alligevel er regelmængden også vokset betragteligt under denne regering.

Derfor kunne det være rigtigt godt, hvis dette udspil kunne blive løftestangen til, at politikerne på Christiansborg for alvor stempler ind i kampen for at skubbe det altædende offentlige bureaukrati tilbage.

Det gælder på sundheds- og velfærdsområdet, men det gælder i dén grad også i forhold til erhvervslivet.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis