Det var et historisk skridt i den rigtige retning, da den grønne trepart præsenterede en aftale for fremtidens landbrug.
Danmark bliver det første land i verden, der indfører en klimaafgift på landbruget fra 2030 med henblik på at skabe en mere bæredygtig produktion af fødevarer og skabe plads til, at biodiversiteten kan blomstre.
Men det ikke nok til at sikre en bæredygtig fødevareproduktion til den voksende verdensbefolkning.
For at accelerere omstillingen af vores fødevare- og ernærningsproduktion skal vi samtidig skalere nye teknologier til at producere fødevarer og ernæring i industriel skala med en helt anden klimabelastning.
Det er ikke nok alene at fokusere på at omstille det eksisterende landbrug. Der skal etableres produktionsformer, der kan levere mere output pr. hektar land og med en mindre klimabelastning. Teknologien til sådanne produktionsformer findes heldigvis i dag.
Faktisk står vi i Danmark allerede med en verdensledende teknologi, der kan forædle landbrugets afgrøder langt mere effektivt end koen og give os adgang til nærmest ubegrænsede mængder af højkvalitetsernærning, som vi kun kan producere i begrænset omfang i dag.
Teknologien producerer ti gange mere ernæring, end koen kan med det samme landbrugsareal – og udleder stort set ingen CO2 inklusive metan- eller lattergas, stort set ingen kvælstof og bruger langt mindre vand, end koen gør.
Teknologien hedder præcisionsfermentering og er i dag helt central i væksten i Danmark. Den kan bruges til at producere de allerbedste proteiner i mælk og æg uden koen og hønen. Teknologien bruges til bl.a. at producere insulin, Wegovy og enzymer.
Teknologien har været under udvikling i Danmark over mange årtier. Tilbage i 1883 opdagede Emil Christian Hansen, hvordan man kunne rendyrke gær, da han arbejdede med gæringsfysiologi i Carlsbergs laboratorier på Valby Bakke.
“Inden 2050 skal vi på verdensplan fordoble produktionen af ernæring for at kunne brødføde den globale befolkning
Det gav en helt ny mere effektiv måde at producere øl på, som i løbet af få år blev udbredt til verdens ølproduktion, netop fordi J.C. Jacobsen havde bestemt, at ingen opfindelser, der blev lavet i hans laboratorier, måtte være hemmelige for verden.
I 21st.Bio har vi sammen med Novonesis og Novo Holdings valgt at tage den globale teknologi-lederposition til storskalaproduktion på ernæringsområdet. Forenklet sagt modificerer vi mikrober, således at de producerer et specifikt mælkeprotein, når de i en gæringstank får tilført vand, sukkerarter, ilt og omrøring.
Dansk landbrug er et af verdens mest effektive og har en dyb forståelse for og globalt lederskab inden for højkvalitetsproteiner udvundet fra mælk. Arla har blandt andet gennem Arla Food Ingredients skabt den førende position.
Men det er ikke kun landbruget, mejerierne og de store biotekbaserede virksomheder, der skaber det exceptionelle biotek-økosystem i Danmark. Vi har nogle af de allerbedste smede i verden til at bygge gæringsanlæg, og vi har et universitetsmiljø, som er misundelsesværdigt.
DTU er f.eks. blevet ratet til at være det bedste biotek-universitet i Europa og nummer tre i verden, kun slået af MIT og Stanford.
Verden har brug for langt mere højkvalitetsprotein i dag og i fremtiden. Inden 2050 skal vi på verdensplan fordoble produktionen af ernæring for at kunne brødføde den globale befolkning. Og det skal gerne gøres bæredygtigt, og præcisionsfermentering kan være en vigtig brik i at brødføde verden ansvarligt.
Vi ser en mulighed for at tage denne styrkeposition og skabe verdens fremtidige proteinfabrikker. Fabrikker og teknologi, der kan duplikeres i hundredvis til resten af verden – USA, Asien, Mellemøsten og Afrika. Teknologien besidder Danmark, og det kan blive vores kommende guldæg.
Vi er dog i et kapløb med Kina og USA om det teknologiske førerskab i biotek. Både Kina og USA støtter i øjeblikket denne industri massivt. I 21st.Bio er af den overbevisning og forhåbning, at en stor del af den støtte, der i dag går til de “gamle” teknologier i landbruget på tværs af EU, samt provenuet fra CO2-skatten, skal kanaliseres til de nye teknologier, som kan skabe en sundere og renere fremtid for os alle.
Med klimaaftalen har vi muligheden for at vise hele verden, at det er muligt at reducere drivhusgasser, forbedre vores miljø og natur, producere væsentligt mere højkvalitetsernæring samt at skabe et stærkere og mere konkurrencedygtigt erhverv.
Lad os gribe muligheden sammen!
