“Frederiksen skrev nytårstalen om, men optaktsbudskaberne står stadig ved magt”

En kæmpe, der faldt, mens nutidens dværge trues af dæmoner overalt. Sådan var den foruroligende oplevelse af det globale politiske persongalleri ved årsskiftet. EU-Kommissionens formand 1985-1995, Jacques Delors, gik bort. En visionær teknokrat, der udtænkte det moderne EU som svar på halvfjerdsernes krise og murens fald. Tider med krig, klimaforandringer, geopolitisk opbrud og populisme skriger på politiske ledere af samme kaliber.

Alligevel handler de håb, der knytter sig til politiske nøglepersoner ved indgangen til 2024, mest om at holde destruktive kræfter som Donald Trump eller Marine Le Pen fra magten. Her ligger de kommende års centrale paradoks: At demokratier aldrig står stille. Så fraværet af visionær forandring kan udløse tilbageslag. Både ude- og indefra.