For nylig fik Danmark en supercomputer af Novo Nordisk Fonden og Danmarks Eksport- og Investeringsfond til at styrke dansk forskning. Det oplagte næste skridt er, at vi også får en super forskningsstrategi med klare politiske ambitioner og rammer for fremtidens forskning og innovation.
Forskning og videnskab er afgørende for Danmarks teknologiudvikling, velstand og demokratiske dannelse.
Det er forskningen, der skaber det direkte afsæt for værdiskabende virksomheder, f.eks. via spin-outs og startups fra universiteterne: Det er forskningen, der er udgangspunktet for universiteternes uddannelsesaktiviteter.
Det er forskningen, der gennem innovation skal bidrage til løsninger af de globale udfordringer, og det er forskningen, der kan styrke og kvalificere politikudvikling og den offentlige debat.
Den gode historie er, at dansk forskning står relativt stærkt. Sammenlignet med det globale gennemsnit leverer danske forskningsinstitutioner udmærket, når der måles på de klassiske parametre.
Danske universiteter placerer sig også pænt i de mest anerkendte internationale rankings. Dog halter det med at omsætte forskning til innovation og nye virksomheder.
Geopolitiske spændinger, teknologikamp, globale udfordringer, der kalder på innovative løsninger samt øget global konkurrence om kvalificerede kandidater, topforskere og videnskabelige gennembrud inden for bl.a. cleantech og AI – vi står på en brændende platform, der kræver, at dansk forskning og innovation revitaliseres og løftes politisk.
Det danske forskningslandskab har undergået en voldsom ekspansion, siden globaliseringsforliget i midten af 00’erne løftede investeringer i dansk forskning markant.
Implementeringen af globaliseringsforliget fortsatte op gennem 10’erne, uden at et samlet sæt af nationale pejlemærker udstak en retning for det danske forsknings- og innovationslandskab.
Samtidig har de politiske reformer, der de seneste 15-20 år har været rettet mod universitetssektoren, hvor langt størstedelen af dansk forskning finder sted, overvejende været rettet mod uddannelsessiden.
Forsknings- og innovationssiden har stort set fået lov til at knopskyde og vækste organisk uden ret mange politisk formulerede ambitioner eller målsætninger.
Siden 2001 og den sidste forskningskommission har private fonde påtaget sig en fundamentalt anderledes rolle i finansieringen af dansk forskning og innovation.
Det har i et betydeligt omfang styrket dansk forskning, men det har samtidig været småt med koordinationen og overvejelser om rollefordelingen mellem private og offentlige fonde og universiteter.
Den meget betydelige vækst i de private fondes forskningsfinansiering har også været med til at skubbe til balancen mellem basisfinansiering fra staten og projektfinansiering fra eksterne offentlige og private fonde.
“Nogle fonde prioriterer grundforskning, mens andre prioriterer den anvendelsesorienterede, strategiske og missionsdrevne forskning. Det gode spørgsmål er, om vi har den rette balance. Dansk forskning og innovation har brug for et serviceeftersyn og et strategisk boost.Dansk forskning og innovation har brug for et serviceeftersyn og et strategisk boost
Der er behov for at udstikke en overordnet kurs for, hvad vi som samfund ønsker med dansk forskning og innovation – dvs. en langsigtet forskningsstrategi med nationale ambitioner og strategiske pejlemærker, der styrker og kobler alle led i værdikæden.
Fra grundforskning og innovation til teknologiudvikling og industripolitik.Danmark og vores partnere har traditionelt været skeptiske over for at “vælge vindere”. Men både virkeligheden og økonomisk tænkning peger på behovet for at bygge på styrkepositioner og distinkte teknologiområder, som Holland har gjort med succes.
Forskning er ikke bare godt for klima og samfund – det indeholder også kæmpemæssige forretningsmuligheder på det globale marked. Samlet set er der tungtvejende grunde til at kaste et kritisk blik på forsknings- og innovationsdanmark.
Der kan argumenteres vægtigt for, at der er behov for en overordnet, langsigtet politisk vision for dansk forskning og innovation: Hvor skal vi være i 2040 eller 2050? Hvad skal vi leve af? Hvordan kan vi få mest muligt ud af vores forskningsmidler?
Derfor anbefaler vi en kommission, der skal komme med et bud på en langsigtet dansk forskningsstrategi, som bl.a. identificerer de vigtigste strategiske pejlemærker for de næste 20-30 år samt rollefordelingen mellem stat, universiteter, fonde, erhvervsliv og nøgleaktører.
Spørgsmålene er mange og komplekse – men de potentielle gevinster er enorme.
